2011.04.15 En pølse til 18 mand

Micke og Marcus prøver at lære dansk. Det går sådan lidt derhen af... ok... godt... Men er der en ting vi kan sige, så er det "pølser fra grillen" og det er noget der smager ude i det fri. Enten var det duften fra pølserne der lokkede eller så havde de 15 andre andre bare ikke set vi sad bag noget krat og slappede af, for pludselig kunne vi tælle 18 mand på den plads vi så fint havde fisket fra morgenen - alene. Et eller andet sted var der noget i mig der sagde "I told you..." men bagkloge kan vi alle være.
Jeg var ellers lige ved at trille ned af stenen, men blev heldigvis vækket af mit indre gyroskop eller muligvis af min egen snorken. Var jeg røget til venstre havde jeg haft vand og sten at lande på/i. Til højre, var det sand og sten. En udemærket plads at lære at sove på, for os der ikke er vant til fritstående køjesenge. Min bratte opvågen fik mig ikke til at se efter de seneste skud ude over havet, som forsvarsmagten var i gang med at brænde af, men efter Marcus der stadig fiskede. Lige i det øjeblik krogede han sin første fisk og så fik jeg ellers travlt med at komme i vandet og fiske. Micke blev vækket på vejen af en støvle i siden og så nåede jeg kun 2 kast, før det huggede helt ude og min stang flexede sammen. En stor besværlig og temmelig grim nedfaldsfisk kunne siden afkroges og genudsættes. Tyskerne til min højre side måbede. Hvordan kunne jeg gøre det? Sætte en fisk ud, og så med bylder... Marcus havde gjort det samme med sine 2, som han nu var oppe på. Tyskerne slagtede alt der havde en finne og kunne svømme.

Vores frokost ved grillen bød på gris i egen tarm. De smagte fortrinligt og heldigvis for det, for havde vi ikke haft mad, var der nok røget en fisker eller 3 i stedet. Til begge sider myldrede det pludselig frem med andre fiskere, som havde de ligget på lur og ventet på denne pause fra vores side. 3 danskere til venstre rykkede nærmere og 6 svenskere til højre gjorde det samme. Marcus, der ville have spist et par fiskere, hvis ikke sulten var stillet med grillpølserne, måtte råbende og klappende konstatere at vi nu var 18 mand på plads og at de senest ankomne så ydmygt havde efterladt os et gab på hele 75 meter - altså til os 3... Vi takkede for denne hensynsfulde adfærd ved at køre fra pladsen uden at fiske der igen. Utroligt at tingene ikke har ændret sig de sidste par år og så er det endda kun en almindelig torsdag - til påske bliver det da for alvor sjovt.

Vores ny plads afstedkom 10 kast fra mig. Jeg så en lille flok tobiser og så fulgte jeg Mickes eksempel ved at hvile lidt igen. Marcus indså hurtigt det håbløse i det stillestående vand og kom retur og sagde det forløsende ord; Sydpå! Micke trængte vist også til lidt opmuntring, for for at undgå indbrud i bilen, hvilket der har været mange af på det seneste, så lagde han sit tomme stangrør under bilen. God idé, lige indtil man glemmer det og kører over det.

Som en af de absolut mest kendte og i fiskesammenhæng, mest magtfulde pladser overhovedet, var det en overraskelse at se den ligge øde hen. Helt øde. Gad vide hvad der foregik, med tanke på det turisthelvede vi netop kom fra? Var der net over det hele eller lå der døde havørreder over alt? Vi kom i tøjet, men nåede kun 10 meter, så kom der 2 biler til. De valgte heldigvis at fiske på venstre side, hvorfor vi havde den højre for os selv - det vil sige... den var nyligt besøgt, for alle sten var skrabet helt af for tang og så har jeg lidt den holdning at fiskene derfor nok er blevet lidt sky. Ro skal der til, men det har ingen rigtigt tid til mere.

Dagen endte med at Marcus fik sig en lille blank og så kørte vi hjem efter knap 9 timer på kysten. Pyha... hjemturen viste ikke så mange ude på Sydkysten. Men det var så fordi der stod net på stort set hvert eneste rev. Vi skulle jo nødigt komme til at kunne fiske.

Jeg syntes det er blevet lidt presset. Der er mange turister ude og respekten for andre, er til at tage og føle på. At der så samtidigt hersker en grinagtigt lovgivning omkring netfiskeriet er utroligt ærgerligt. Og selvom der netop er kommet et nyt forslag omkring netfiskeriet, så er det nærmest tandløst og vil kræve alt for meget bureaukrati som vi har set i Danmark. Bureaukrati koster penge - penge der skal bruges på og i naturen og IKKE til at håndhæve nogle fjollede regler, som de fleste alligevel hverken kan eller vil overholde.

De "nye", hårde og spændende regler:

• Nätfiske på grundare vatten än 3 meter tillåts från den 1 maj och fram tills öringens fredningstid infaller.
• Under tiden 1 maj till och med när öringens fredningstid infaller får nät på grundare vatten än 3 meter endast stå ute från klockan 16.00 till 10.00.
• 180 meter nät får maximalt användas på grundare vatten än 3 meter .
• Minsta tillåten maska föreslås vara 130 mm på vatten grundare än 3 meter i den del av Östersjön som omfattas av förslaget.

Nå, lørdag er det Blänkaren 2011 og jeg glæder mig til at se nogle tykke blanke fisk til indvejningen. Håber I får en god dag derude og husk nu at vis respekt, hvis andre har fået samme gode idé som dig. Ellers gør som det oprindeligt er tiltænkt med Blänkaren; Tal med andre og få dig nogle nye fiskevenner - folk du kender er nemmere at fiske sammen med, end folk du ikke aner hvem er.