2011.04.02 Tå-gedis

Uanset hvor meget jeg end prøvede, så var det svært at se noget i dag. Jeg stod ude på terrassen og tænkte; Hey, det er jo forår og selvom det er lidt skummelt mod syd og jeg ikke kan se færgerne, så er det nok ikke det samme som det er tåget, vel? Men jo... Det var kongetåget i dag. Så tåget, at jeg ved at åbne døren i tågen, kunne tage en vognfuld tåge med hjem. Sådan føltes det ihvertfald.
Uhhh hvor jeg ville ønske jeg var på Listerlandet. Computeren er tændt hvert andet sekund, for at sidde og savle over landskabsbilleder deroppe fra. Fiskebillederne er også ok at lure på, men det er lige nu bare det at være deroppe, der gælder. Og så kørte jeg til Sydkysten, efter gymnastik, indkøb, fødselsdag og diverse andre ting. Eller jeg stod jo på terrassen og tænkte det var lækkert det her vejr. Og så kørte jeg... lige ned i tågen... den hvide klamme fugtige masse... nøøøjj hvor jeg er indebrændt på tåge. Den tvinger sig ind i kroppen og er bare dér hele tiden. Man kan ikke se 100 meter frem og netop som jeg drejede ned af den lille vej, kom en bil jeg aldrig havde set, bagfra i alt for høj hastighed og ville have overrasket mig, hvis ikke jeg havde drejet, eller hur?

Jeg kunne ikke engang se hvor mit blink landede. Enten kastede jeg langt eller så var det bare helt vildt tåget. Det sidste. Linus havde lige landet en mørk på 75 cm. Mørke havørreder er stadig havørreder og jeg havde ingen fået. Linus var oppe på nr. 3 og netop som jeg tænkte at jeg da var naiv og det hele, ved at tro på den her tossede tåge og spritklare vand, så huggede den første som et lyn fra en klar himmel helt inde ved stangtoppen. Jeg blev så befippet at jeg kom til at sige den var blank alt for højt. Linus hørte det og sådan redder du dagens dumme kommentar, når du fanger årets første og tror den er blank, bare fordi din stangtop bevæger sig lidt. Op kom en blank - helt klart nedgænger - til genudsætning...

Tågen tog til eller så fik jeg blanke øjne. Ihvertfald kunne jeg stadig intet se, men så lige pludselig stod der en havørred hale i vandet foran mig og for en af de første gange i mit liv kunne jeg kigge på en fisk uden at skulle kaste til den med det samme. Istedet var jeg bare ham der observerede og så ringede jeg til Linus for at han kunne komme over og tage den - jeg ville se og nyde. Bizar følelse, men det var jeg helt klar i hovedet med! Gad vide om der gik en fisker tabt i mig lige der eller om jeg bare er blevet øhhhh... voksen? Ligeglad? Overlegen? Har fanget for mange fisk? Måske vidste jeg at fisken stod så lavt at jeg knapt kunne nå den med en Bornholmerpil og desuden mellem en del tangbuske og uanset hvad, hvem rager det så egentlig? Det var en nydelse at se den store hale bryde overfladen og se fisken svømme mod mig, væk fra mig, forsvinde, dukke op igen... være væk. VÆK? NU skulle der fandme kastes! Den kan da ikke forsvinde og hvor blev den af og pyha, der var den igen...

Der skete ikke mere. Termometeret derhjemme lyver definitivt ikke. Eller rettere, Vantage Pro 2 lyver ikke! 14,2 grader og på kysten fik vi så vredet temperaturen op på hele 6 grader. Men til gengæld var det tåget. Godt jeg kan fiske noget mere nu, for det er............ nu det sker!