Ligeså hurtigt som du kan sige tåge, kom havgusen rullende og med et fingerknips var hele verden pakket ind i en kold og fugtig masse. Vinden øgede lidt, men da vi ikke mærkede noget blev beslutningen om en frokost og et følgende pladsbytte en realitet.
Frokosten kom, vinden kom, bølgerne kom og så kom vi ud... Men fiskene. Ja, de var der altså ikke. Vi prøvede et par pladser, men fiskene var bare væk og nej, bare fordi det blæser er det ikke det samme som fangstgaranti, men en havørred er mindre sky i bølgegang og de andre havde da trods alt set og fanget dem i dagene inden.
Så kørte vi til Lotti´s plads. David og jeg gik over til vores rev og de 2
andre ud til deres pladser. Det lignede ellers lige dagen hvor man kunne fighte
et par fisk og tage træt, men glad hjem. Vi tog glade hjem, for en fisketur på
Listerlandet er altid noget at glædes over og trætte var vi også, men i
fiskesammenhæng, var Jim den eneste der kunne glædes sådan rigtigt. Han var
nemlig vadet ned i stime havørreder og fik inden for en halv time masser af
action. Følgere, hug, stød til blinket, mistede fisk og en del landede. Blandt
andet mumlede han ydmygt noget med 3 fisk i 3 kast... Vi andre mærkede intet og
Michael der stod tættest på Jim fik "kun" 1 fisk.Hvor tit går havørreden mon til bidet på så lokal en plads, mens man står på revet ved siden af og dernæst går hjem og skriver om en fisketom dag? Jim fortalte endda at fiskene stort set kun huggede når han kastede i en bestemt retning.
Nej, jeg har vist ikke været heldig med at stå på de rette sten i år. Sommerfiskeriet står for døren, for nu kommer der snart andre fisk i suppen og dem behøver jeg ikke hverken nævne eller skrive om. Bare de forsvinder hurtigst muligt, så vi havørredfiskere igen kan være i fred.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar