2011.04.15 Så kom der en stime

Den var et pænt stykke over middag inden jeg sneg mig ud. Vinden havde ikke vist sig fra nogen side inden da, men pludselig bemærkede jeg at naboens birk hele tiden rørte på sig og denne gang var Lennart ikke ude med saven, for at beskære. Mig på gang... og det gik stærkt!

I dag blev mine åndbare waders våde for første gang i år. Det var skisme en kold fornøjelse. Og kort - men inden du tror jeg spiller sjov på det kolde vand, så skete der intet på pladsen i det kun 4,5 gr. kolde vand, så jeg skyndte mig videre. Næsten det dobbelte målte jeg på plads to og når du ser billeder af vandet, kan du alene ønske dig lidt større bølger, ellers er der vist ikke mere at tale om.
Som efterhånden så utroligt mange gange før, siger jeg igen; Det var et spørgsmål om hvor mange og ikke hvornår. Det blev til 3, men først da jeg sneg mig ind i hjørnet, hvor vandet (også) lignende en million.

Da jeg ville videre fra pladsen, fordi jeg på ydersiden ikke havde mærket noget som helst, skulle jeg lige have et kast langs land inden støvlerne stod på det tørre. Helt ude i kastet sad fisken nærmest på, inden jeg strammede op og så kunne jeg fighte en ganske pæn sortfisk til afkrogning. I kastet efter huggede endnu een og den var der virkelig fight i! Endnu et kast resulterede i hug og en følger der huggede igen ved stangtoppen. Sorte, men fisk! Så havde jeg ro i 15 minutter inden stimen kom. Jeg har helt klart haft for kolde fingre, for koldt hjerne eller bare ikke nærvær nok, for jeg lykkedes kun at kroge en enkelt. Men jeg havde en 6-7 følgere (endda 2 på en gang i et af kastene) og tilsvarende hug. Men ingen ville blive siddende og min tommelfinger kan bevidne at krogen er god nok, da jeg på vej til en pause satte den i tommelfingeren i stedet for krogholderen på stangen. Skide dumt, for nu at sige det pænt...

Et spændende fiskeri, på et par korte eftermiddags timer ved Sydkysten. Det sker vel nu... tilpas til konkurrencen i morgen.

I øvrigt, var det en ankerkæde og ikke ankelkæde, Lotta.