På den måde fik ungerne plukket forårsløg op fra indkørslen, fruen handlet til mig og projekterne og jeg fik slået græs, gravet, revet og anlagt diverse og alt i mens det stod på, var Javier tidligt ude med kajakken. Det havde han meldt allerede dagen i forvejen og jeg var til dels lidt misundelig, da jeg også ville ud og flyde, men samtidigt var lidt tvivlende til forehavendet over en hel dag på samme plads.
Så jeg valgte at tage den med ro hjemme indtil jeg havde fået nok af det. Dernæst skulle jeg på fisketur - hvor end det så skulle foregå. Indtil jeg fik en ophidset Javier i telefonen, der på sin fiskeplads havde oplevet intet i en time og så pludselig haft et kanonhug, der omgående var vendt med grejet i munden og derefter forsvundet med 150 meter line indtil den knækkede. Han kunne intet stille op, men tænk lige over sådan en fiskehistorie og oplevelse. Mit have arbejde var ikke helt det samme dernæst.
Jeg ville ud og jeg behøvede jo ikke nå alt det hjemme allerede i dag, men mit senere opkald til Javier afslørede hvad jeg allerede tidligt havde frygtet. Det var det eneste der var sket siden da og derfor var det på med kysthabitten og ned til sydkysten i østenvinden. Eftersom vinden ikke har været som i fjor, hvor det konstant blæste øst i april, så troede jeg på projektet og da jeg så vandet, der var klaret en del op, var mine forventninger pludseligt høje.Jeg mødte da også fisk på alle 4 pladser. Men det var små fisk der fulgte med eller huggede forsigtigt og ingen linetømmere. Endda havde jeg 3 fisk efter i 3 kast. Muligvis den samme, men alligevel.
Så med en lille havørred oppe og vende, tog jeg tidligt hjem igen og håbede på at den østenvind ville forsvinde og med vejrudsigten... ser det sådan ud i ugens løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar