2016.01.24 Farvel frost og godaw pestenvind

Vintervejr om vinteren. OK? Det er sådan det skal være. Det her med pestenvind og dis og tåge og storm og grønt græs, er bare ikke den samme oplevelse som når foråret kommer - altså rigtigt kommer. Men det kom allerede en lille smule i dag, med en lun vind fra vest, der straks fik østersøens kolde vand og sneen på land, til at danne tåge. Tæt tåge og med den, et farvel til vinterens klare frostnætter og knirkende sne. Selv i bare tæer, fungerer det med sneen og jeg har til nabokonens forundring flere gange været ude i shorts og bare tæer og nydt sneen såvel som frosten. En rysten på hovedet og et vink med et smil på læben - hun syntes nok jeg er skør, men sådan er vi så mange. Nogle kan lide sne og frost i bare tæer (jeg elsker det) og andre kan lide at stå udvadet i 2 grader koldt vand og fiske en hel dag uden at fange noget. Åhhh jeg afslørede det hele her?

Ja, det gjorde jeg. Men det gør ikke noget. Det var årets første fisketur, sådan rigtigt. Ikke noget med gipsplader, støbe beton, sætte dampspærre op, isolere, trække søm ud, understøtte bærende bjælker eller for den sags skyld, sætte en bærende jernbjælke op som erstatning for en bærende væg. Men det bliver fint! Omend, der er lang vej endnu. Så tågen kunne egentlig rende mig noget så grusomt, for jeg skulle lægge et par timer på kysten, uden at tænke på andet end det!

Uden frost i øjerne, afsøgte jeg det udvalgte rev første gang og bildte mig ind at jeg havde et lille hug helt til sidst. Lige der hvor sand og tang bugter sig så fint ud fra kysten og hvor jeg flere gange har nappet masser af havørreder. Jeg ville det gerne, for uanset om jeg ramte stenen derude, gjorde tanken om at det måske - MÅSKE - var en havørred, mig lige 5% mere koncentreret og bidelysten på OLR wobleren. Men hverken fisk eller jeg fik den lille frække sag i munden. (aheemmm)

Først tænkte jeg østover, men så kiggede jeg på klokken og kom på at min køreevner i tågen overstiger gennemsnits svensken en søndag som denne. Ergo ville en strækning som normalt vil tage 20 minutter, en dag som i dag, tage mindst 30 minutter, fordi tågen er farlig og "det er jo alligevel søndag, så lad os endelig tage den med ro"

Nej! Jeg er på fisketur - ikke køretur og det var også derfor jeg måtte disse Henrik på Österlen i dag. Jeg skulle fiske - ikke trille bil.

Så jeg trillede et par meter vestpå i stedet. Det så godt ud. Rigtigt godt endda og jeg opdagede først da jeg var ude på revet, at den skide sæl var fulgt efter mig. Pis! Og den var faktisk temmeligt nærgående, i forhold til de fleste sæler man ellers normalt ser. Frem og tilbage - flere gange under min line, uden at jeg opdagede det. Tænk hvis jeg krogede den? Jeg kom til at tænke på den gang jeg havde en sæl efter blinket. Dét var vildt og åbenbart et sjældent tilfælde, for det er aldrig sket siden.

Javier dukkede op og med ham, ideen om at - igen - prøve en anden plads. Som tænkt, så gjort og fandme så... alle gode gange 3, så dukkede lortesælen op, netop som jeg var kommet ud på det tredje rev! Ren forfølgelse! Vi flyttede os langt vestpå; Grumset...

Endnu mere vestpå... grumset, men ikke så meget. Skulle vi liiiige... nå nej... klokken var jo lidt i lukketid og så var fiskedagen pludselig omme, inden jeg overhovedet nåede at fange en fisk. Dem tog sælen sig nok af, bilder jeg mig ind.

Men det var dejligt at være ude. Tåge eller ej... pestenvind eller ej... fisk eller ej...

2016.01.16 Farvel til røven

Midt i gipspladens støv, betongens ditto og kobenets æggende dans over søm i planker og spær, slog det mig at en mundfuld frisk luft skulle sidde perfekt. Nuvel... det var -3,8 udenfor. Faktisk dagens højeste, men det ville være lækkert med noget luft og fordi vi ikke har ulve, kunne jeg lige så godt tage ud og fiske.

Forklar lige: Jo, havde vi ulv i nærheden, ville jeg da helt sikkert gå på jagt efter den. Foto-jagt. Smukt dyr. Top predator! Dem måtte der gerne findes flere af hernede.
Men så har vi frost og havørn. Havørnen var ikke hjemme. Det var frosten til gengæld. I dén grad! Jeg væltede ud af bilen med waders og hele gearet på og troede på det fra første kast. Med halv-smadrede kontor fingre, der havde hevet et bøjet søm for meget ud, ladet hammeren falde lidt ved siden af og skruemaskinen hoppe ud kerven, ned i kødet... stod jeg der og frøs efter 2 minutter. FUCK det var koldt. Rocker koldt! Med sne på!

Der gik ikke engang 4 minutter, efter fiskeriets start... så var linen frosset i øjerne. Ok... det kunne godt blive besværligt det her. Så kom kulden til knæene. De stakkels røde knæ, der havde siddet på hug i gips- og beton stumper. Det kunne mærkes, men gjorde rart - ikke ondt, som forventet.

Da kulden sad i røven, fingrene var vældigt lige og næsen løb... blinket landet bagved mig, fordi frosten frøs linen i øjerne og tangen på stenen lå meget stille, med et blankt skær... indså jeg at det her var kong vinters dag. Ikke min!
Jeg elsker vintervejr og frost, men det fungerer bestemt ikke med fiskestangen i hånden, når det er så koldt som nu. Min røv var lige ved at fryse af. De der åndbare, var en fejltagelse! Det var shortsene indenunder også.

Troen var intakt, men lyset... ak...

Jeg prøvede at sætte blinket i krogholderen på stangen. Det lykkedes til sidst, men da jeg skulle stramme linen, var den frosset fast på stangen... på langs. Det var pænt besværligt i det tiltagende mørke og jeg lagde stangen i bilen uden at skille den ad. Tak stationcar!

Fiskene skal nok komme - men det ser lidt besværligt ud med en 5-døgner der lover to-cifrede minus grader hver dag. Til gengæld er vinter elskeren Anders DK glad. Fedt vintervejr!

2016.01.10 Desperado

I fjor stod Javier og jeg på samme plads, da jeg i det sidste dagslys knækkede koden til havørreden den dag - langsom indspinning i den hårde sø, så jeg kom ned til de blanke. Det koster blink, men vil du fange eller bare fiske?
I dag kan jeg måske indbilde dig at jeg bare ville fiske... min grejæske fik også et nytårsfortsæt at mærke, som andre måske opretholder. Den slankede sig, da jeg istedet for at fiske, smed lidt blink væk. Dumt. Men det var fordi jeg så gerne ville fange og ikke bare fiske!

Jeg troede på det. SØ vinden med sine flotte 10 meter, bøvlede ind i ansigtet og varmt, ville det være løgn at påstå det var. Rart var det heller ikke, så jeg ville fange - det var næsten den eneste nydelse der kunne oppebære min tilstedeværelse i den grove sø. Bølgerne knækkede langt ude og skummet lå på overfladen hele vejen ind. Flere af bølgerne rejste sig igen og gav mig fistal stemme i enkelte tilfælde. Godt jeg ikke skulle tale med nogen, men bare fange... så jeg kastede det bedste jeg kunne og havde både højt løftet stang og stangen helt nede ved bølgerne. Enten for at holde agnen fri af bunden, som jeg kun sjældent ramte eller for at undgå at vinden og bølgerne, tilsammen rev linen så meget ud af vinkel, at alt form for kontakt til blinket ikke var tilstede. Det var måske lige hårdt nok vejr i forhold til i fjor. 2 sekundmeter gør meget. Men hey... vandet var klart og pludselig kunne jeg mærke andet end sten og ingen slap line. Eller indbildte jeg mig at der var noget? Så smed jeg det første blink. De kolde og våde hænder havde åbenbart ikke været grundige nok med knuden. Men nu er det sådan med kroge, at sidder de først i en sten, så skal der også noget mere end en god knude til, for at få den fri. Jeg måtte prøve at tråde en ny gennemløber, men det tog tid. Vinden, vandet og sneen der var begyndt at ligge vandret i luften, hjalp ikke det vilde til at jeg skulle lykkedes, men jeg var desperado! Desperat over at de dage jeg vælger at renovere hjemme, er dage hvor vinden passer noget bedre end i dag - eller så skulle jeg bare have valgt en anden plads i læ måske?

Nuvel... som tidligere nævnt forholder det sig således at jeg har købt et hus fra 1973. Det er arkitekttegnet og utroligt smukt. Jeg har fået mig 2 etager hovedhus og 2 etager garage. Og så en stor have til. Masser af plads! Og masser at lave, fordi huset ikke er hverken renoveret eller gjort ved siden 1975. Så den brune/orange, indelukkede, væg-til-væg tæppe og træ-overalt stil er særdeles velbevaret og vil i øvrigt også være det nogen tid fremover, indtil jeg får renoveret.
Hvorfor jeg skriver det? Jo, hvis du syntes der mangler opdateringer fra tid til anden lige midt i den bedste havørred tid, så har du forklaringen!

Desperadoen forlod kysten da det var blevet mørkt og takkede for den time han havde fået - men som desværre ikke havde givet den ønskede uddeling.

2016.01.04 En pæn håndfuld med face freeze

Som skrevet forleden er der vejr til det hele og vejret lige nu er til varme bade og rav. De 2 ting virker dog ikke samtidigt, når vinden stadigvæk piver ind fra øst med frost og sne i luften, men et varmt bad til ansigtet, havde i dén grad været på sin plads, da jeg gik fra kysten. Følelsesløs i højre kind og på hagen og med et sløret syn på højre øje. Det er underligt som man glemmer alt det, når man står i et ravpindelag "Sydkysten style" og der hele tiden kommer friske forsyninger ind. Faktisk rigtigt mange forsyninger i dag, men til min og mine rav kammeraters skuffelse, stadig kun i ringe størrelser. Der var masser af rav. Virkelig meget faktisk! Jeg gik derfra med over 104 gr. fordelt på 130 stykker. De andre ligeså meget og det alene på et mindre område som måske var 15 x 4 meter. Men hvor der altså kom nye forsyninger hele tiden og hvor os 6 mand på plads, stod og byggede vores egen lille mur af tang og muslingeskaller, efterhånden som vi fik løftet mere og mere tang af vandet i vores keser.

Det var ret vildt, men igen kunne jeg konstatere at det med rav, kun kan blive en mindre hobby hos mig, for jeg talte med de andre hårde gutter på plads som givetvis var tilfredse med det der kom op, men som også kunne fortælle at "forleden var der meget mere"... det var ventet at høre.
Jeg har ikke tiden - desværre - og heller ikke det fornødne kendskab til hvor jeg skal være, når det ikke blæser Ø og SØ ude på Måkläppen. Med kommentaren "170 gram" tænkte jeg på hvornår jeg ville falde over sådan en børge en dag. For hos mig, er det vist heldet der skal til på dem! Når de nu ikke kommer op, mens man står i ellers lækre forhold...

Nuvel. Jeg er ikke utilfreds. Det var en pæn omgang at få med. Frossent ansigt eller ej.

2016.01.03 Jugo premiere

I et fint trit, gik vi langs piren ud til ålegræsbælternes start og dermed det dybere vand. Linus havde fanget 6 blanke her i går og jeg var hurtig til at slå fast at jeg ikke skulle jugo-fiske på en pir, uanset hvad! Men da lysten krøb ind under huden et stykke over middag og længe efter at Javier og jeg havde slået fast at vi ikke skulle fiske i dag, så sendte jeg ham alligevel en hilsen og spurgte om ikke vi lige skulle nappe en time og sådan blev det.

Så vi traskede afsted på den hårde beton med vinden hvinende i ryggen og om ørene. Hold nu k... hvor var det koldt. Gårddagens rav tur var glemt, til fordel for ophold ved vandet og ikke i det, men lige lidt hjalp det og det skyldtes nok at vi gik relativt lidt og dernæst stod delvist eksponerede i vinden uden at røre os så meget, som fiskeriet nu engang byder. Det holdt ikke. For det første frøs øjerne til, inden du kunne kaste igen. Det vil sige, at fra du satte linen på fingeren til du kastede da frøs det lille hul der var tilbage i øjerne til. Ergo var linen ofte slap i kasteøjeblikket, fordi blinket var landet et helt andet sted. Frost er nu engang bare stift vand, men det var lidt vildt det her. Og jeg skulle have været efter rav igen idag. Det havde nok givet mere end fiskeriet.

Javier begyndte at bable om noget med 7 graders varme i vandet forleden. Det var ikke svært at se forskellen på termometeret til idag. Det var dykket 5 grader og selvom pladserne ikke var de samme, så var der ingen tvivl om at vandtemperaturen ikke talte vores vej heller. Mon Linus igår havde haft lidt bedre forhold her, mens jeg gik og sparkede til muslingeskaller?

Vi fortsatte ikke så længe til, men fandt lidt læ bag en beton mur og sad der og snakkede om lidt af hvert - mest af alt, årets kommende fiske eventyr. Vi håbede de kunne bringe os en masse fisk, selvom Javier mest af alle får svært ved at runde 200 fisk i år, nu han ikke har fri i 3 måneder. (Til alt held for os andre)

Jugoerne tog hjem. Jeg vil tilskynde at jeg fik vadefisket idag ude på sandet!

2016.01.02 Øst er rav

Der er vinde til det hele og når den står i øst og sydøst, er der ikke langt mellem tankerne om rav. Så da jeg endelig havde tid, var det om at få pakket udstyret og komme afsted. Lørdag. Efter nytår. Alle skal have frisk luft. Nå, jeg håbede at konkurrenterne syntes at vinden var for bister og blev hjemme, selvom jeg godt ved at det intet har at sige, når nordens guld flyder i land.

Det fik jeg ret i.

Men der var ikke så mange at jeg opgav på forhånd, så efter det første kulde chok fra havet, hvor vinden hylede ind med minus 3 i luften, begav jeg mig afsted på de smukke sandstrande. Mødte en mor og hendes datter der var ude for en af deres første gange og vi slog følge ud til rav pladserne, hvor de fleste var på vej hjem. Måske med et hemmeligt smil på læben og en stor guldklump i lommen eller så var deres blikke bare frosset fast, for varmt var det bestemt ikke! Sikke en vejr om væltning på et par dage.

Nå, vi ledte rav og gav den godt med gas i de piskende bølger og et pindelag der hele tiden bevægede sig rundt. Det var ikke nemt og det var virkelig ikke varmt! Men opildnet bliver man når de første stykker finder vej til lommen og jeg fortsatte til det blev næsten mørkt med en lille håndfuld rav som resultatet.

2015.12.31 Årets statistik

Det er ikke sædvanligt at jeg fisker på premieredagen og derfor var der i dag god tid at lave sidste års tal, nu hvor festen igen trak ud efter jeg havde antændt utallige batterier - krudtglad som jeg er. For jeg er meget glad for fyrværkeri og nytårsaften har altid været min store dag. Ikke altid til alles glæde og i dag, hvilket er anledningen til at jeg skriver dette, ikke til alles kendskab, da jeg nu 5 gange er spurgt om jeg er ude og hvad jeg har fanget?

Jamen jeg er lidt bøv idag og har fyret krudt af igår, har svaret lydt.

Skulle jeg, som i fjor, holde nytår hvor jeg bor - var jeg nok ude og fiske, men jeg er til krudt og kugler. Ikke til rislamper og for mange regler omkring hvilket tidspunkt du må skyde krudt af. Her i Trelleborg er der regler for hvornår du må skyde af - altså på selve nytårsaften - og du kigges meget skævt til, hvis du syntes fyrværkeri er fedt. Nej, rislamper og pengegaver til en ged i Afrika, kan du i stedet bruge pengene på Anders!

Det har været et super fedt fiske år! Jeg fik købt mig min Hobie Kajak, som jeg har kigget på MEGET længe og som jeg havde nogle mega fede ture i. Samtidigt oplevede jeg et fiskeår lidt ud over det vanlige, med en del fisk og gang i vandet. Jeg har overvejet om det skyldes det store saltvands indløb i Østersøen i slutningen af 2014, men uanset årsagen, var det en fornøjelse at være med til og dele med gutterne! Det har årets fisketure også været, både dem i de lokale vande, men i særdeleshed også i Danmark! Fiskeriet er blevet mere end bare fiskeri. Der bruges tid på god mad og samvær og jeg har nydt hvert minut i silende regn, som i bagende sol. Tak til jer alle - i gør det hele, det hele værd!

Her kommer lidt tal, til dem der gider. Jeg gør :-)

45 ture
101 havørreder hvoraf de 96 var blanke
15 mistede fisk
8 mistede endegrej - alle uden bly!
13 stykker rav fundet
32 stykker rav i alt

Jeg ønsker jer alle et supergodt nyt fiske år!

2015.11.01 En rav-ørred måske?

Valget var ikke super svært, men alligevel... premiere følelser skal man ikke lege med og rav guden kan sagtens spille mig et puds senere på sæsonen, hvis jeg overhovedet finder tid til at komme ud og snuse til rådden tang og håbe på lidt af nordens guld. Men en aftale er en aftale og så var der lige det med huset... årh ja...

Jeg lugter indelukket. Sådan godt gammeldags "jeg har ikke luftet ud i 40 år" agtigt". Lugten er faktisk ikke min egen, hvis du undrer? Den kommer fra mit "nye" hus som vi nu er flyttet ind i og som kommer til at stjæle særdeles kostbar fisketid de næste par uger... måneder... nej, vent... år! Men det vidste jeg jo godt. Det indgik lis´som i handlen. Jeg har - for at tale om noget andet - savnet noget at rive i. Dig med perverse tanker; Ha ha dén var sjov, men jeg kan også godt lide at gå i haven, ordne lidt derhjemme og den slags og ja, det kan da godt være det er sådan lidt hygge agtigt, eller ligefrem gammelmands agtigt, men det er ok. Jeg er over 40 nu og kan således både håndtere og forstå de der forskellige stadier i livet og min tid er også hus- og have tid, udover fisketid, arbejdstid, lidt-større-børn-der-opfører-sig-som-næsten-fucking-teenagere tid og jeg skal også have... fritid-tid! Hvis du forstår?

Hvorom alting er... jeg valgte havørreder idag. Ikke rav og jeg fortryder næsten ikke et sekund. For havørreden var ikke let idag og jeg garanterer at jeg havde fundet rav, med al den østenvind. Men på bekostning af min dag i dag? Nej!
Ude på näset, havde jeg ikke være med Javier, Henrik, Linus og Ole. Og Allan og Erik. Ude på näset havde jeg bøvlet rundt i rådden tang og skulen til hinanden med misundelsesværdige blikke... Typ: "Va har den jävulen NU hittat?"

Jeg fandt venner. Gode fiskevenner og havde det i dén grad som blommen i et æg. Det håber jeg vi alle havde, for hvem kan føle anderledes når man i venners lag, kan både hygge sig, le, spise godt, fiske og have det godt - og... uden at fange fisk... alligevel gå glad fra kysten? Det kunne vi.
Det kan du også, når det sker og hvis ikke det er livet, så ved jeg ikke!

Vi startede og sluttede på samme plads. Der var vist ikke flere pladser indlagt i skemaet, men havde det været umuligt på førstevalget, var andre mulige. I første kast, et sted derude i disen, huggede det lige som jeg var kommet op på en sten og jeg var sejrssikker! Ikke blandt folket, men fordi det bare lige passede så godt ind! Fisken steg af efter 3 sekunder og efterlod mig med én tanke: Det kunne fanden-helvede-sgu også lige passe, hvis det var dagens eneste... men det var det!
Hvilket man jo ikke forventer, men bare lige tænker, nu man tillader sig at have hug i første kast.

Så kom OLR. Ole Rådhede. Min ven gennem en masse skriverier og på bloggen, men en person jeg aldrig har mødt og en person jeg glædede mig til at møde. Dernæst tog fiskedagen en typisk drejning. Det blev snak. Masser af snak. Erfaringer, fortællinger, historier - lige afbrudt af et par superlækre kalkunpølser og tophygge ved grillen - overgående til mere fiskesnak over Javiers blåbærtærte (mums) foto og grejopstilling. Jamen det var lige præcis SÅDAN en dag skulle være, nu de der pletsild alligevel susede forbi ude i vandet og ikke gad lege med os.

Det vil sige; "Där sat den"! Råbte Javier og stod med bøjet klinge, præcis som Ole, Henrik og jeg stod og var igang med nye perspektiver til vores fiskedag. Fisken stod af, præcis som min i starten af dagen havde gjort. Javiers noget større dog - og så var det måske at vi alligevel skulle fiske og ikke snakke, præcis som man gør det syd for Valby Bakke.

Så vi fiskede og jeg havde sørme en følger og 2 hug inden jeg mistede en wobler, hvilket jeg ikke var videre tilfreds med, men dagene på kysten er som de er. Man giver og tager og idag tog kysten.

Til gengæld fik jeg en i dén grad en god dag i venners lag og til jer alle skal lyde en stort tak!

2015.10.04 Kajagt efter gedden grum

Jeg er ikke videre hemmelighedsfuld, når jeg ikke siger hvor jeg var. Men sådan er reglerne på sider alle kan læse og hvis vi lader det ligge, så ligger vi ligeså stille som vandet... HELT stille!
Disen hang let i luften og en opklaring kunne spores længere fremme. Sådan så det ud længe. Lige hvad der manglede til det spritklare, vindstille vand... dét skulle nok lokke gedden frem. Og høj sol. Not!

Javier og jeg troede alligevel på det. Som så utalligt mange gange før, så havde Javier aldrig været uden fisk her og så var sagen ligesom klar! Vi skulle bare vente lidt. Og ro lidt. Padle lidt. Trampe lidt. Der var 5 km. fra udgangspunktet til målet. Den sol behøvede bestemt ikke kigge frem, før jeg var fremme. Det var rigeligt varmt uden solen - også selvom der ikke var hverken strøm eller vind til at modarbejde.

Og så var vi fremme. Et stort fladt område i et stort fladt landskab - og i særdeleshed, stort fladt vandskab! Og der var helt stille herude på vandet. Med masser af ålegræs og masser af liv under 10 cm. i form af ufattelige mængder hundestejler og rejer og andet småt. Der manglede bestemt ikke føde, men dem der skulle spise føden var ikke hjemme.

Vi fiskede os frem og tilbage - kajak og kage og hverken så eller mærkede det mindste liv. Vi begav os ud på lidt dybere vand. Efter forholdende dybere vand. Enorme ålegræs banker lå under os. Muslinge-banker. Sand. Næsten ingen sten. Egentlig et ulækkert stort fladt område, hvis man gik og troede man skulle finde fisken bag et skjulested. Der var næsten ingen, så fiskene måtte komme i flokke og svømme sig igennem den store fede gråsæl der lå på en af områdets få sten (nær land) og skulede på de forstyrrende klaphatte der lå der og fiskede. HA! Kunne vi næsten høre den sige... "hvorfor tror I jeg ligger her og feder den"?

Den havde nok sine grunde. For naturens og nydelsens skyld forsatte vi ufortrødent ind i solnedgangstimen og havde en fantastisk smuk aften, ovenpå en fantastisk smuk dag med en masse trækfugle i selskab dagen igennem. Bestemt turen værd! Og trods de manglende fisk, var det bestemt ikke sidste gang vi skulle herud, for det så meget lovende ud og så går der vist også historier om havørreder - men dem tager vi en anden dag. Både historierne og havørrederne :-)

2015.09.12 Fortravlet sæsonafslutning

Jeg havde stillet mig selv lidt fiskeri i udsigt, ovenpå Javiers rapporter her mod sæsonafslutningen. Rapporter om en hel del fisk og ikke små sådanne heller tilmed. Lidt typisk føltes det derfor at måtte konstatere at både vind og vejr modarbejdede os, sammen med fiskene - da vi endelig fandt fiskbart vand.

I gode gamle dage, når jeg stod oppe på Nordkysten var fiskene enten umulige for blink og skulle lokkes med det der tidligere hed "bobleflåd og flue". Jeg husker med glæde de utallige gange jeg har sneget mig rundt i mine tykke og stive 5 mm. neopren waders og kastet mig ind på havørreder i det spritklare vand. Fisket min lille tangloppe gabende langsommeligt gennem vandet og fanget en masse havørreder eller når det blæste op - kastet med sølvpilen og fået fisk. Det har altid været lidt efterårs mantra... blæsevejr = fisk der hugger på blink, uden omsvøb.

I dag var det blæsevejr. Det har det været de sidste par dage og inden det blæste tilstrækkeligt meget op, havde Javier som sagt held med fiskene og fik den ene dag 5 over 3 kg. De 4 af dem var kommende opgangsfisk, den sidste en sølvblank smuksak. Dejlig afslutning for ham og fiskene havde vel at mærke hugget uden omsvøb, stenhårdt! Med den skarpe vind og det mere grumsede vand, var mine forventninger da vi endelig fandt en fiskbar plads, derfor høje. Der gik også kun et par kast, så fløj en tilsyneladende blank fisk ud af vandet tæt på mig i et flot hop. NU hugger den, tænkte jeg. Men der skete intet. Jeg så flere fisk i overfladen og havde, såvel som Javier, følgere og de ville bare intet. Vi skiftede blink 5 gange hver på et par øjeblikke og intet af det hjalp. Var det en fluedag eller hvorfor filan ville fiskene ikke hugge i det ellers rigtige havørred vejr? Det indbildte vi os ihvertfald at det var.

Vi skiftede plads i håbet om mere hugvillighed og lavere vandtemperatur og den slags ting, man begynder at tænke på, når fiskene ikke vil som man syntes de skal. Vi kom til nogenlunde det samme som vi forlod, dog med en noget grovere efter-sø eller gammel sø, om du vil... vinden var vendt, men det var bølgerne bestemt ikke blevet mindre af.

I et af de første kast krogede Javier en mindre fisk og så fik vi da bevist at det var havørred plads her. Også selvom de fulgte efter og beteede sig underligt. Sådan lige pludselig lykkedes jeg endelig at fravriste Sydkysten en af de eftertragtede fisk. En superfed fight afsluttedes med at jeg kunne afkroge en smuk, men for årstiden, slank opgangsfisk.

Vi kastede os gennem den flotte og dejlige efterårsaften, men alt der skete var lidt småhug og fangsten af en mindre til Javier. Mærkelige fisk. Uanset, en super fed dag at fiske i. Bølgerne der væltede ind og vandgymnastik-timen blev udført, fordi man stod og hoppede og gjorde ved for ikke at få de 16 grader ned af nakken - hvilket vi alligevel fik...

Skånesæsonen slutter for mit vedkommende her. Jeg har faktisk heller ikke tid til mere fiskeri lige nu, så det er nok fint at vinden ødelægger det søndag og på mandag, hvor den igen står på arbejde. Hvis tiden alligevel bliver til det, venter der vel et par ture til Danmark.

2015.08.07-08 Mere torden

Sikke vi kan - mere torden til mig. Personlig torden, idet det næsten ikke har tordnet andre steder.
Lækkert!

Igår tordnede det ret godt om eftermiddagen, men jeg fik ingen billeder værd at vise.

Her til morgen, vækket af tung buldren og en del kraftige lyn derefter, kunne jeg nyde morgenkaffen til efterdønningerne under parasollen. Skønt!

2015.08.04 Uvejr

Den kolde sommer har gavnet fiskeriet, men ikke tordensæsonen. Man kan ikke få alt, så hvor jeg har holdt ferie og havde lidt fiskeri planlagt, er det blevet væltet af muligt hus-salg og givetvis også huskøb og derfor har jeg ikke haft så meget fritid til ovenstående.

Heldigvis kan tordenvejrene stadig finde vej til mig og midt i en omgang pulled pork rullede en mægtig gustfront forbi og leverede et mindre skybrud samt en masse torden.

Dejligt!

2015.07.12 Maveplaskeren

Naivt var det at tro at vi kunne gentage fiskeriet fra igår, men så kald mig da naiv.

For naivt stod jeg der med naive Henrik og sammen kastede vi os gennem en helt utroligt dejlig og stille juli aften, der også var kold. I dén grad forneden, idet vandtemperaturen var faldet fra de i forvejen kolde 11 grader, til nu 9 grader. Måske det var årsagen til fiskenes komplette inaktivitet eller ligegyldighed? Vi så dem. Henrik så dem mest og havde flere gange følgere, der på afstand fulgte wobleren... men absolut ingen interesse viste.

Underlige fisk. Et enkelt hug var alt vi mærkede i løbet af dagen og aftenen og måske kan vi skylde på temperaturen at vi heller ikke kunne mærke vores knæ for koldt, som sagt... det var det!

2015.07.11 Sommer og superfiskeri

Henrik havde haft et efter årstiden, formidabelt fiskeri og på 2 timer taget 8 blanke havørreder der alle var over målet.

Helt igennem fantastisk idet det hele foregik mellem 20 og 22 og fiskene uden omsvøb bare var gået til makronerne. Tilbage var alene savnet om en 5+ og den drog vi så på jagt efter idag.
Jeg, ifølge med familien, idet jeg endnu engang var ved at fiske mig ud af en weekend, uden at se ungerne mere end om morgenen.

Så mens Henrik kom vandrende langs den varme strand og ungerne legede i sandet, stod jeg udvadet i de 11 grader "varme" vand og havde præcis haft 2 mindre følgere her lidt i 18 og da Henrik lagde grejet fra sig, havde jeg kun nået 5 kast og så var der fast fisk. Fantastisk! Havørreden bød på en lækker fight, men kæmpede ikke som jeg havde forventet af en fisk i den størrelse og ind kom en solidt kroget gudeskøn skabning af en havørred til genudsætning.

Henrik var hurtigt i vandet, men første runde var ovre og vi gik op for en lille pause og for at få lidt varme i knæene. En fisk senere bød Henrik på kalkun pølser med Chipotle og cayenne peber. Fruen og ungerne fik lidt mere moderate pølser og sammen nød vi den stille og smukke sommeraften. Det vil sige, nogle nød den mere end andre, for som fisker var dette drømmen af en sommeraften. Som solhungrende dansker, var det koldt med 15 gr. i luften og skyet vejr. Børn er børn og holdt sig varme ved leg og løben omkring mens Henrik og jeg fik varmen af fiskene i vandet og de gode pølser indenbords.

Da klokken var lidt over 20 og vi mente at fiskeriet skulle gå ind i den intense fase, stod vi og kiggede efter ternenes skrig og dyk, men der kom kun 2 forbi som dykkede lidt sporadisk. Fiskene og tobiserne derimod, så vi ikke meget til. Jeg nappede, sådan lidt midt i det hele, endnu en blankfisk over målet og så blev Henrik og jeg overrendt af en garnfisker der valgte at kaste net 300 meter på hver side af os, fra stranden og langt ud. SUK! At blive lukket inde på den måde er bare ikke særligt fedt også selvom man ved at fiskene stadig kommer forbi.

Og selvom jeg tænkte at fiskene nok var skræmt af net, en flyderingsfisker og endnu en fisker på stranden som ikke kendte til afstandsreglerne (altså vi er i juli, for filan!) så huggede en havørred stenhårdt og ikke særligt langt ude. Den tog line og kæmpede tungt, men ikke vildt for sin størrelse.

Efter en kort fight kunne jeg stille og roligt løfte en af de aller smukkeste havørreder jeg nogensinde har fanget, fri af vandet. En formidabel smuk skabning i perfekt kondition, store sorte prikker og i den smukkeste farve med kridhvid bug og sølvflanke der gik over i den nøddebrune brede ryg.

Superlativer er der nok af, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en så perfekt fisk. Efter lidt foto, som man egentlig ikke skal, valgte jeg at også genudsætte denne. Så smukt et dyr, skal have lov at leve videre og jeg håber den tog vejen tilbage, lige ud og ikke i nettene langs stranden.

Fiskeriet tog aldrig til. Henrik var lidt skuffet, ovenpå det fantastisk fiskeri dagen i forvejen, mens jeg kun kunne være tilfreds og vi tog hjem da der ikke rigtigt skete mere og ungerne var begyndt at være trætte i det.
Jeg vil gerne tilføje at alle fisk tog på OLR Kutling. En wobler jeg er kommet over og som jeg i dén grad er blevet begejstret for!

2015.06.28 Havørredfiskeriet - Det fungerer stadig!

Som tidligere skrevet, har jeg ikke tidligere været ude i juni og haft specielt godt fiskeri midt på dagen. Det har ofte været vejret og temperaturen, der har bestemt det. Men i år hører vist til undtagelserne.

14 grader midt på eftermiddagen i juni og så sad jeg der med fisk på. Fisk på min nye OLR wobler og mit nye Stella hjul. Kræs :-)
At det siden viste sig at det gode hug og det umiddelbare hårde udløb, skyldtes at jeg havde kroget havørreden lige i gattet, er en anden ting. Sikke en grej premiere. Og sikke et held for fisken at linen holdt, for krogen sad på tværs af gattet og havde dermed lukket af.
Det gav et mindre grin derude på det smaragdgrønne ocean, hvor jeg helt alene sad med mine havørreder. Ihvertfald kortvarigt, for i næste øjeblik susede Henrik forbi med el-motoren på max effekt og siden kom Javier til, der havde fisket starten af revet af.

3 drenge på tur, midt på dagen i slutningen af juni. Grillen var linet op inde på stranden og vi kunne nå et par timer, inden der skulle håndteres "Beer can burgers" og en omgang "Atomic buffalo turds" til forret... og for lige at krone måltidet, rabarber tærte til dessert. Kom ikke her du!

Min fejlkrogede fisk, blev afløst af en korrekt kroget undermåler, der blev fulgt af endnu en undermåler. Her midt på dagen - vil jeg gerne gentage. Jeg havde også et par hug og nogle følgere, hvoraf den ene var i pænere størrelsesorden og så dukkede også sælen op, som jeg en dag har en forhåbning om, er så nysgerrig at den kommer meget tæt på kajakken. Det må alligevel være lidt hyggeligt at hilse på en af de effektive, der skider på om det er godt vejr eller "ikke havørred" vejr.

Kajakkerne gik i land. Grillen kom igang. Og Edvin, Henriks søn, der fiskede fra land, kom til og så sulten ud. Maden bredte en utroligt dejlig duft langs kysten og vi fik lange blikke fra de andre natur-elskere og fiskere, der kom forbi. Det er vel egentlig heller ikke så sædvanligt at møde et par gutter der står i deres tørdragter og griller store fyldte bøffer.

Hvilket velbehag at fylde maven på denne plads. Og så sluttede vi lige af med frisklavet rabarbertærte. Der var egentlig ikke plads, men mad der er godt, får alligevel altid plads. Det kender du nok?

Tilbage i kajakken, blev sædet sat lidt tilbage, for at mindske presset på maven. Revet afsøgt og affisket igen, men der var ikke rigtigt liv nogen steder. Javier meddelte at han havde fået 2 mindre, men at der kun lige havde været kortvarigt gang i den og så gik resten af aftenen frem til 22:30 uden fisk. Måske fordi vinden under middagen var vendt til ren syd og dermed fik sendt en del varmere vand ind? Ihvertfald var vandet mærkbart varmere om aftenen.

Uanset, endnu en dejlig dag i kajakken.