2008.02.23 Østpå I

Jeg fik nærmest dårlig samvittighed da jeg kom frem. Vandet ser fedt ud, det har lige den rigtige farve og der er tomt på pladsen - det har der faktisk været hele vejen, og det er endda lørdag! Jim og Michael sidder og skuler i deres bil, mens David og jeg stiger ud af vores, på en af Österlens kendte pladser. Jep, Österlen... den dårlige samvittighed sidder i baghovedet, for det var her jeg ikke skulle over i år. Men af 2 årsager er jeg endt her. Den ene er vejret, for dagen i forvejen har det blæst vanvittigt meget. Der er målt 39 m/s i vindstødende på Hanö og selvom det ikke lige er i nærheden, siger det noget om hvor meget det har blæst. Den anden årsag er selskabet. Jeg har ikke set de 3 føromtalte gutter i noget tid og eftersom jeg blev inviteret med på lidt fiskeri, så var det svært at sige nej. 4 mand skal nok finde fiskene!

På den første plads, ser vandet som sagt fedt ud, men det lyver en smule, for da vi betræder det er sigten ikke videre god og minder mest om "Møn-vand" på en god blæsedag. Fisk fanger vi ingen af, men Michael og jeg har hver vores hug, og så er jeg så heldig at jeg i et kast med lidt løsline fanger mig en måge. God start!

Nordpå lyder ordren. Folk er blevet hjemme, og det er først på den mest kendte plads af dem alle, vi ser andre mennesker ude. Gad vide hvor mange der ikke vidste at det var fiskbart i dag? David og jeg smutter ud på en anden kendt plads, hvor der plejer at være proppet med folk og den mennesketomme kyst får mig kortvarigt til at tænke på en genovervejelse af mit nytårsfortsæt. Nej, vinden har skræmt folk til at blive hjemme, hvilket jeg sikkert også var, hvis ikke jeg havde denne aftale. Igen møder vi ikke nogen fisk, så da vi får en sms om at Jim og Michael har oplevet lidt liv på deres plads, suser vi ned til dem.

Og så vågnede kysten for første gang for mig i år. Først ser jeg David kaste til en følger - det plejer han at skjule, men falkeblikket følger hans bevægelser og et par sekunder efter har jeg hug. Så får David fisk, men mister den. Jeg fanger fisk og er lige ved at sende et par hånlige ord afsted til David, da jeg også mister min. Flere hug og David har følger igen, og mister igen en fisk. Det samme sker for mig, og efter 5 minutter står vi med 3 mistede fisk hver og begynder at grine over situationen. Det er godt nok mærkeligt, for fiskene var kortvarigt forbi og var bidelystne, men så sultne var de åbenbart heller ikke. Heldigvis kan vi håndtere situationen som voksne mennesker og fisker videre uden psykologhjælp - dvs. jeg bliver godt gnaven over de mistede fisk, men det siger vi ikke til David, vel.

Så sad den der! David får endelig en fisk hele vejen med ind og afkroger en lille blank. Da han gentager proceduren efter 3 minutter, beslutter hans revkammerat (mig) sig for at skifte sten. Tilfældigvis ligger den nye sten tættere på David og på turen til ham får han dæleme en fisk til. Lige dér, ville jeg ønske jeg kunne gå på vandet, for David har i medvinden, kontakt til fiskene helt ude i enden af kastet og jeg når ikke derud på min side af revet. Men gudinden over Salmo Trutta tilsmiler mig et svagt øjeblik og lader mig kroge en tynd blank nedgænger der "heldigvis" afkroger sig selv foran mig. Resten af dagen sker der ikke det store. Vi har et par hug og en følger og så er dagen bare gået med lidt små blanke og et par sortfisk.

2008.02.17 Uklare snaps

Nej, nej, nej, tjoo, måske, øv optaget, nej, nææh, nej, heller ikke dér, nej, nej... nå, så blev det Ystad. Ringer til Per og hører om han er hjemme, så jeg kan hente de Snaps jeg har bestilt 100 af. Heller ikke der er jeg heldig.

Revene glider forbi ruden og vandet på Sydkysten er som det har været længe: Grumset og trist. Men fiske, det skal jeg. Fruen er sendt udenlands for en dag og har taget den lille med, så det er bare om at bruge tiden fornuftigt. F.eks 45 min. på at skifte batteri i regnmåleren. Til gengæld tog det kun 2 minutter at tjekke musefælderne for de var for en gangs skyld tomme.

Det er ellers noget jeg har været god til at fange i år. Mus! 11 stk. er jeg oppe på, og var der en konditionsfaktor for mus, havde jeg forlængst vundet med den første der gik i fælden. Sådan en kornfed lille gnaver, der troede at mine brunkager lige var noget den kunne få - klap, sagde det...

Nå, men jeg kan da kigge til den enlige fisker der stod på strækningen Hörte-Ystad, på vejen tilbage mod Trelleborg. Måske er det en man kender og måske har han endda fanget noget? Uden at rigge til, går jeg i vandet og kan til min glæde se at det er Micke der står udvadet. Fisk har han ikke fået, men vandet er en smule mere klart her, end nogle af de andre steder jeg har set. Det gode ved at møde nogen man kender på kysten, er at man kan få en hyggesnak og måske få lov at fiske på den anden side af revet, uden sure miner. Men inden jeg kommer så langt, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter rav. Så godt er fiskevejret heller ikke, så jeg når at finde 21 stykker, inden jeg har bevæget mig ud på revets anden side. Det ser ikke særlig godt ud. Klart vand inde ved land, men så snart man bevæger sig ud i brændingen, er vandet gråt af sand og skidt, og så flyder der en del tang rundt. Nordenvinden fra de foregående dage, førte højvande med sig. Vandet tog det opskyllede tang på stranden og førte det ud igen. Ikke til glæde for nogen, vel.

Micke og jeg ender med at lave en mindre "pub-crawl" eller rettere en "rev-crawl" i jagten på mere klart vand og ikke mindst fisk! Men uanset hvor dybt vi vader, hvor langt vi vader, hvor meget vi end prøver at vade, så er jagten forgæves. Vandet er og forbliver uklart og jeg må indse at endnu en dag er gået uden fisk. Micke havde et mindre hug på den sidste plads, men mærker som jeg, ellers ingenting.

2008.02.10 Fiskedags

Jeg fatter det ikke, men DMI´s 5 døgnsprognose har 2 dage i træk vist vindstyrker under de 10 m/s. Det kan jeg ærligt talt ikke huske hvornår jeg sidst så. Men mere stille vejr har jeg ventet længe på, for nu kunne jeg endelig komme på Sydkysten. Med Møn i baghovedet satte jeg mig i bilen et godt stykke op af formiddagen. Jeg tror ikke der er mange andre end Ralf, der ville være enig med mig i at det var et passende tidspunkt at køre på.

På vej til kysten, i sms-pauserne til fiskegutterne der allerede er ude, kom jeg til at tænke på meldingerne fra lørdagens sydkystfiskeri. Der stod vist ingenting, nogen steder. Var der virkelig ingen der havde fanget noget og hvad mente de med grumset vand? Linus bil var parkeret ved en forårsklassiker og jeg måtte lige ned og hilse på. Jeg forstod straks den med det grumsede vand, men hvor dælen kom det fra? En blank undermåler og en sortfisk var gået til biddet og det var alt. Videre i teksten - jeg havde havørred i tankerne og mente bestemt at min udsete plads ville byde på tilfredsstillende flex på klingen.

Alle kender det der med at køre på landet. Der er ikke så megen bebyggelse, men jo tættere man kommer på en storby, jo flere huse... kender I så den med kystfiskerne? Hvorfor var I alle sammen overalt i dag og var der fisk der hvor I stod og klumpede sammen? Man skulle tro det var påske. Af endnu uopklarede årsager, så var min udsete plads faktisk ledig. Helt ledig... ikke skyggen af andre fiskere til hverken højre eller venstre. Meget meget mærkeligt, for her var vandet ikke mindre uklart end andre steder. Jeg vandrede yderst glad og tilfreds mod revet, og glædede mig til den første fisk. Var den blank? Over målet, måske? Der plejer jo at være godt med fisk der! Efter en halv time er der intet sket, men de kommer nok lige straks. Observerer at der en anden fisker på vej mod revet. Da han stiller sin taske 10 meter fra min, bliver jeg lidt mistænksom, for det er ikke nogen jeg kender. Måske fornemmer han mit blik, for han rykker op i tasken og går videre - for så at stille den 40 meter på den anden side. Aha... han vil også fiske her, hvilket er forståeligt. Men hvad jeg så ikke forstår, er hvorfor han absolut skal fiske så tæt på mig. Fjolset stiller sig nemlig 30 meter fra mig og begynder at kaste der hvor jeg fisker. Et "hallå du" virker ikke. Jeg prøver med "haaallåååå - kan du flytta dig lite" men hans hørelse må ikke være for god. Jeg opfører mig barnligt og giver ham fingeren, inden jeg går ind og kører min vej.

Gad vide hvorfor folk gør det der? Hvorfor går folk ud, på en mennesketom kyst og stiller sig lige ved siden af en medfisker? Hvis der sidder en derude og har dårlig samvittighed over at have gjort det en gang, så skriv lige og fortæl hvorfor du gjorde det, for jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg garanterer dig anonymitet, bare du krænger dit indelukkede hjerte ud og vrider dig i dårlig samvittighed...

Sidste år lovede jeg Johan H. et brugt fiskehjul af mit. Han smiler da jeg kommer gående med 2 hjul på stangen. Ham og gutterne har ikke fanget noget, men haft et enkelt hug. Vandet er mere klart her og en grad varmere. Det ser faktisk bedre ud end ventet og jeg når også kun at fiske i 15 min. inden jeg mærker kontakten. Den starter et stykke ude og bliver ved i form af hug og slag til blinket - uhhh hvor jeg elsker det. Hugget mangler, men det er fedt og pulsen er helt i top. Spinstoppet kommer, hugget følger efter... slap line og så sidder den der alligevel. Mærkeligt hug, men fighten bliver endnu mere besynderlig og det er først efter et par minutter jeg forstår hvad der sker. Jeg havde regnet med at krogen sad i munden og at linen bare havde viklet sig om fisken, men hvad jeg får op er en blankfisk kroget i halen. Det forklarer det mærkelige hug og alligevel ikke hug, som igen blev et hug. Det er surt... årets første og så kroger man den i halen. Endda en smuk blank på omkring 2 kg., men eftersom den ikke er kroget rent sætter jeg den ud igen.

Johan forstod budskabet og kastede dernæst meget koncentreret, hvilket gav ham dagens første fisk. Desværre en lille blank, men fisk var der i hvertfald. Selv havde jeg 2 hug til og så måtte jeg ellers pakke sydfrugterne og tage hjem uden en blank på tasken.

2008.02.09 Hjemlige udebaner

I efteråret mødtes Ralf og jeg efter mere end 6 måneders mail frem og tilbage. Det blev til en kort efterårstur hvor Ralf nuppede 2 mindre fisk. Ralf var dermed i førerposition og følte sig absolut ovenpå til at gentage "succesen" hvorfor vi aftalte at tage på endnu en tur. Det gjorde vi så endelig i dag efter et utal af forslag... Ralf er ligeså heldig med tiden til rådighed, som jeg.

Møn blev aftalt for en måned siden og det var bare at krydse fingre for at vejret holdt. Meldingerne dernede fra var ikke begejstrende, men det er nu heller ikke dem vi fisker efter - så skulle vi alle tage til Bornholm i stedet, hvis ellers der er nogen der tjekker "din-fangst.dk". Nej, Møn er bare et lækkert sted og da Ralf har sommerhus dernede kender han lidt til området og lokalkendskab er ikke af det dårlige. Jeg husker tydeligt engang først i 90´erne hvor jeg var på klubtur til Møn og sammen med 3 andre venner endte med at køre i ring omkring en by der hedder Hårbølle. Alle skilte viste til Hårbølle, men der var ikke rigtigt nogen der viste ud derfra.

Så var der Jacob. Jacob havde snakket om en fisketur snart og jeg havde havde snakket om det samme - meget heldigt at jeg sådan skulle til Møn og at Ralf havde plads til en til i bilen. Så kl. 7 mødtes vi alle på en skummel parkeringsplads nær den sydgående motorvej og læssede alt grejet ind i Ralf´s bil.


Første stop tog næsten pusten fra mig. Vandet var lidt uklart og vinden kom langs kysten, hvilket gav lidt gang i vandet. Det lugtede af forår og havørred og det så bare hammergodt ud, men efter et par meter i vandet, erfarede jeg hurtigt at det kun var under land, det var uklart. Længere ude var vandet spritklart og det med fuld sol på. Fisken skulle nok være svær idag, hvis de var hjemme. Det var de så ikke, fandt vi ud af efter et par timer. Jacobs mave knurrede og min begyndte også at hjemsøge mig.

En tur mod Hårbølle området bragte gamle minder frem, men vi drejede af (det kunne man!) inden vi kom så langt. Det første vi gjorde var at sætte ild til noget træ og så kunne vi lige nå at fiske en halv time, mens vi ventede på gløderne. Her skete der heller ikke rigtigt noget. Hmm... var det et hug jeg havde ovre på den første plads, eller bare en sten? Skulle vi være blevet dér? Nå, nu var bålet nedbrændt og nu skulle de pølser bare på!

Efter et lækkert måltid var det i gang igen. Ralf fandt rav og jeg må indrømme at blikket mere og mere blev rettet nedad, i stedet for mod vandet. Der skete ingenting... hverken i vandet eller oppe på stranden. Møn er smukt - utroligt smukt, og det er perfekte omgivelser at fange nogle ordentlige fisk i, men vi måtte i dag nøjes med en fantastisk smag på det kommende forår.

2008.01.31 Hov

Opsummering: Det er helt til grin, og så er jeg alt for stædig. Januar går hermed ud, med kun en tur på kontoen. Vinden har skylden og så var der den om stædigheden, for jeg gider ikke tage om på Österlen. Slut!

Februar: Byder på en mindre tjenesterejse, familie tam-tam, en tur til Danmark (på fiskeri!!!) og så skal jeg faktisk have besøg af ingen ringere end en anden fisker. Han kan, i modsætning til mig, godt abstrahere fra horderne af fiskere på Österlen og har snakket om at vi skal derom, hvis vinden fortsætter sin afstrafning af Sydkysten. Jeg har endda lovet ham at tage med, selvom det er mod min vilje lige nu... men fortsætter vinden, er jeg sikkert så desperat i midten af februar at jeg er klar til at fiske guldfisk i en sø af middelmådig størrelse.

Fiskekonkurrence: Jeg har sendt mail til Kustfiskedagboken, Henric og Spinnstopp for at forberede årets konkurrence "Blänkaren".
Datoen er ikke fastsat, men vi har et forslag til slutningen af marts. Det skal lige på plads, og så skal vi se til at konkurrencen selvfølgelig ikke skærer ind over andre konkurrencer. Men nu ved I at den kommer igen i år - så langt så godt. Jeg vil allerede nu huske Jer på at komme til "indvejning" selvom I måske ingen fisk har med. Sidste år var vi en del tilmeldte, men der dukkede kun godt 1/4 del op. I gik glip af hyggeligt selskab, fiskesnak og ikke mindst grill og godis... og det vil I vel ikke misse?

Forårsturen: Jeg er ikke kommet en dyt videre i mine tanker. Jacob tager til Gotland - jeg er misundelig, men det er for sent at arrangere sådan en tur nu, tror jeg. Listerlandet spøger hele tiden i tankerne, men jeg er også bare så klar på at give Öland en skalle i stedet. Overvejer at droppe det hele og blive hjemme, men så går der bare hurtigt fjol i den, selvom Sydkysten de sidste par år har kastet både større og flere fisk af sig, end Listerlandet har formået. Det burde ikke være så svært at vælge på det grundlag, men der er lige tvisten med naturen, traditionen på Lister og antallet af fiskere deroppe og her.

Forresten: Jeg har bestilt en bunke Snaps i egne "farver". De kommer snart til salg i Fiske- og sportboden i Ystad. De er egentlig ikke noget specielt, hvis jeg skal være helt ærlig - men de er netop noget specielt, fordi de er blevet som jeg vil have dem. Ganske enkelt, så har jeg bestilt en omgang sølv- og kobbersnaps uden lak, som bliver slidte i farven, hurtigere end vinden blæser. Og de der matte farver dér... prøv dem og find ud af det.

Generelt brok: Nuvel... jeg er træt af vinden og ikke mindst vejret. Altså, når det alligevel blæser som det gør, så kunne der ligeså godt være en ordentlig røvfuld sne og frost i det, så man kunne få en rigtig vinter i stedet for det her slask. Jeg læste lige på Henric´s side at der var nogen der allerede nu havde fundet kantareller i skoven... flot natur! Så er der sikkert også en masse skovflåter klar derude.

Suk og et gammelt ordsprog: Nå, men jeg kan da også bare lede efter rav hvis det skal være. Har lavet 2 keser i forskellige størrelser - de skal lige prøvekøres, så ordsproget om at "der ikke er noget der er så dårligt, at det ikke er godt for noget" kan jeg for en gangs skyld godt bruge.

Hejsan...

2008.01.20 Premiere fiskeri

Årets første tur... og så ved jeg ikke lige hvordan jeg ellers skal starte dette indlæg.
Johnny og jeg havde aftalt at mødes, når han var færdig med fodbolden. Afgang fra Trelleborg omkring middag, og østover. I går var jeg ude fordi jeg ville fiske, men det var lidt nedslående at se kysten. Man kunne sagtens fiske på pladserne, men med en sigt på under 10 cm. og en del tang flere steder, gad jeg ikke engang overveje at gå i mine waders. Det blev til billeder og et par kilometer på vejene langs Sydkysten.

Til dagen i dag burde sigten være mærkbart bedre, men der var ikke den store forskel mens kystpladserne gled forbi bilen, der i rasende fart slugte kilometer efter kilometer. "Aha... her er der kun brunt" tænkte jeg, og stoppede bilen hos danskeren. Vi måtte prøve, for ellers var der kun udsigt til 2 alternativer, hvoraf det ene indebar at køre til Österlen. Jeg ved ikke hvad man skal sige om sigten, men Johnny og jeg holdt os nok lidt oppe på at der måske var mere klart derude hvor blinkene landede. Tvivler på at det forholdt sig sådan, for det var ikke til at se forskel, men jeg kunne ikke se mine støvler i knædybt vand, så tvivlen har nok været rimelig. Det blev til et par hurtige kast med nogle tunge blink der kom godt afsted og så blev vi enige om at skifte plads.

Jeg havde mit Ferrari sæde med, hvilket Johnny kiggede misundeligt på, mens han måtte afmontere sig selv før billetten til bilen kunne indløses. Sådan et Ferrari sæde skal vist indhandles hurtigst muligt, hvis jeg tolkede sidekammeraten korrekt.

Med i hånden havde vi hver vores madpakke og sad og guffede "macka" i bilen, mens vi fortsatte vores færd forbi de brune pladser. Jeg havde en lille destination jeg ville prøve - regnede ikke med at den var ledig - men heldet var med os, og pludselig var jeg ved at få ost og skinke galt i halsen, for nu ville jeg altså ud og fange årets første. Det så faktisk godt ud og vandet var en del mere klart her. Støvlesnuder i sigte med vand til livet - men så kom der en bølge og 2 til, og jeg kom ind på lavere vand igen, hvor dagens første fisk gav mig tegnet til at jeg bare kunne fortsætte. Desværre mistede jeg fisken, eller mistede er nok for meget sagt, for den sad aldrig rigtig fast på krogen, men fisk var det og med lidt held kunne der være flere derude? Dem (eller den) sørgede vores "kammi" længere nede på revet for at fange. Ganske vist ingen stor fisk, men det er fuldstændigt ligemeget når jagten går på årets første.

Nå, dagen endte med at jeg vadede pænt ud på revet og tog mig af et par bølger med både ryg og bryst. Fedt med lidt hårdt vejr og gang i vandet - og fast grund under fødderne.
Selvfølgelig... hjulet! Jeg har jo købt mig en Stella 3000FD som jeg premierefiskede i dag. Det er et uhyggeligt lækkert hjul, men det komplet fjollede megahåndtag, er da en lam opfindelse. Der går noget tid før jeg vænner mig til det. Derudover syntes jeg godt nok at sådan et 3000 er lidt klejnt til mit fiskeri i den slags vejr, men det skal lige prøves et par ture endnu.

Billederne er fra i går, lørdag. Af en eller anden grund fotograferede jeg ikke i dag.

2008.01.16 Biologi time

Kloge hoveder på det biologiske område er der nok af. I hvertfald har jeg fået 3 mails fra kammerater der hver især ville give deres bud på hvad det var for et dyr jeg havde set. Den ene af dem var godt nok forkert på den, men det betyder ikke så meget - det er glædeligt når I gider hjælpe, så tak for det!

Saduria Entomon hedder kræet. Den er ikke så sjælden som jeg mistænke, men arten jeg så er heller ikke helt almindelig. Ellers drejer det sig faktisk om noget så banalt som en tanglus (aka. Østersøkrebs eller Østersøtanglus) - godt nok nogle store lus, altså...

Det er en isopod og den lever almindeligtvis i netop hele Østersøen, til det sydligste Øresund. Tanglusen anses for at være et af Østersøens istidsrelikter fra den sidste istid. Østersøtanglusen er et af de største krebsdyr i Østersøen og kan blive op til 7 cm. lang. (Wikipedia)
Hvem har mod på at binde sådan en flue og fiske med den?

Jacob Schmidt får lige det sidste ord. Jeg syntes nemlig at de tanglus jeg kender, plejer at være en del mindre:

"De fleste tanglus (isopoder) man ser er 1-2cm. Denne her er lidt speciel. Den er et såkaldt relikt, og findes udelukkende i Østersøen. Og så er den kæmpestor i forhold til den typiske tanglus - op til 7-8 cm. I øvrigt hedder tanglopper amfipoder på biologsk :-)"

2008.01.13 Rav og fortidsuhyrer

Det er godt nok sølle... Både DMI og jeg, må jeg vel sige. Først lover DMI temmelig hård vind, og eftersom det har blæst hårdt fra S og SV hele ugen, vælger jeg at tro på dem op til weekenden. Men når man så får øjne sådan henover 10 tiden, så vågner man op til solskin, og ikke særlig meget vind. Jeg var ikke nede og tjekke, for jeg havde lovet at gå tur og være familieagtig i dag (pga, vejrudsigten), men fruen kunne da fortælle at Sydkysten ikke så så skidt ud heller. Godt så... var det ikke fordi man var far, så kunne den gåtur godt have ventet til efter arbejde på mandag. Ja, det ville nok være mørkt på det tidspunkt, men hey... jeg ville komme ud og fiske måske!

En tur til Falsterbo, for nu skulle vi kigge på sæler. Vandet var steget en del og vi kunne ikke komme ud til sælerne, fordi der var for langt udenom for datterens ben, der ellers gik som trommestikker nede i sandet. Nå, men så fandt jeg 4 stk. rav og så kørte vi hjem.

Søndag = fiske! Ja, efter rav, for mon ikke den hårde vind der tog godt til om eftermiddagen og aftenen havde rørt godt om i suppen igen? Næhh... og nu stod jeg her med Johnny og knægten på vej, og vi kunne da godt fiske, sådan som vi så på vandet. Igen, det kunne sådan set godt have været grumset, men jeg er lidt træt af at læse vejrudsigter der lover hård vind til kuling, og så får man det ikke.


Hvad jeg fik, det var rav - igen. I dag fiskede jeg 29 stykker op, hvoraf det ene var omkring 5 cm. Mens jeg gjorde det, havde jeg en masse sæler inde og kigge på. Nogle så tæt på som 10 mtr. Søde dyr, nu hvor man alligevel ikke står og fisker, og hold da op hvor de snakker! Jeg troede "oink" var opfundet i en eller andet tegneserie for at give dyrene lidt mere personlighed, men nej. De siger ret meget "oink".

Vejrudsigten for den kommende uge? Tja... blæsende (dvs. 9-14 m/s) fra S og SØ. Det er godt for rav den med SØ og 14 m/s, men ikke for fisket. Ender januar med nul ture mon? Narrj... for nu er jeg ret ligeglad med vejrudsigten. I weekenden skal jeg så meget ud og fiske - men jeg har kesen med i bilen også.

Billedet med "dyret". Er der nogen der kan fortælle hvad det er for en? Den lå sammen med ravpindelaget et par cm. nede i tangen. Den så ikke så frisk ud, men den levede da. Jeg syntes den virker lidt fortidsagtig

2008.01.06 Premiere rav

Så fik vi nytåret overstået og er startet på en frisk. Nytårstankerne gik på en stor blank havørred over 5 kg. Dvs. tankerne gik på flere af dem, hvis jeg skal være helt ærlig. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå, for jeg skal som udgangspunkt fiske efter dem, hvis jeg skal have en chance for at fange dem. Det var ikke hvad jeg gjorde i dag.

Premieren havde jeg en plan om at gøre til tradition, men hvis noget skal kaldes tradition skal det jo følges - dvs. gentages og ikke brydes, og det gjorde jeg så i år. Jeg havde fået rigeligt med lækker snaps og kolde øl nytårsaften, så jeg var ikke videre frisk på en tur da jeg kom hjem. Burde have taget ud, for der kom fisk på land, og da vejret samtidigt bestemte sig for at blæse op fra øst og sydøst i løbet af ugen, fik den ødelagt kystvandet godt og grundigt, så jeg endte med at lede efter rav i dag i stedet for at komme ud på årets første fisketur. Men tro nu ikke det var en straf for mig - det var selvvalgt.

Min tidligere kollega Lennart og jeg havde aftalt træf oppe på tanken kl. 10. Afsted til kysten med waders, kes og "kratte". Det første vi møder er et par danskere der havde været i vandet og ledt. De var kommet fra Danmark om morgenen, kun for at lede efter rav - det havde de så gjort de sidste 20 år for det var godt her. Med andre ord, bor jeg ikke så langt fra en guldåre af rav, og jeg var ikke klar over at det var så godt.

61 stykker rav senere er jeg klar over hvad jeg er gået glip af de sidste 4 år. Overvejede et øjeblik at lægge fiskeriet på hylden for i år, men bare rolig... dette bliver kun en beskæftigelse, ligeså snart vinden lukker kysten eller jeg ikke gider fiske. Hmm... www.fiskeravbog.dk var måske værd at overveje?

I sidste uge blev der fundet et stykke rav på 700 gram, samt 3 mellem 200 og 350 gram. Dem er der ikke meget kamp om, så jeg vil så absolut satse alt på at finde en sådan klump. Pludselig gør det ikke noget hvis det blæser af hulen til fra sydlige retninger i weekenden.

Tävlingsdags!

Fiskekonkurrence 30. marts 2008 fra 05 til 19

I samarbejde med Henric, Jonne, Johan og Anders indbydes du hermed til fiskekonkurrence.

Konkurrencen er en gentagelse af sidste års succes "blänkaren 2007" der trods den manglende fangst, fortjener en gentagelse. Alle deltagende havde nemlig en overordentlig hyggelig dag der sluttede med "indvejning" i Abbekås, hvor der blev trukket lod om præmierne og grillet til den store kokkehue.

Igen i år konkurrerer vi på konditionsfaktoren hos havørreden i flg. 2 kategorier:

Tykkeste havørred på flue

Tykkeste havørred på spin

Derudover vil der være præmiering til største blankfisk uanset kategori. Præmierne er sponseret af

Sportfiskegiganten

Fiskeri er tilladt på de skånske kyster. Indvejning bliver i Abbekås.

Tilmeld dig her.

Vel mødt til en forhåbentlig spændende og fangstrig dag. Husk grillpølser - vi har grillen klar fra omkring kl. 18.

Venlig hilsen

Henric.nu, Spinnstopp.se, Lustfiskarna.com, Kustfiskedagboken og fiskedagbog.dk

Konkurrence info

Hermed den første korte information om fiskekonkurrencen "Blänkaren" som Henric.nu, Kustfiskedagboken, Jonne Spinnstopp og i år Lustfiskerna samt undertegnede igen afholder.

Konkurrencen løber af søndag d. 30 marts fra kl. 05 til kl. 19. Det er samtidigt dagen for sommertid, så husk at uret skal frem - ligesom havemøblerne.

Der må fiskes på hele den skånske kyst. Konkurrencen er gratis. Indvejning bliver i Abbekås. Vi opstiller grill til medbragt mad og der vil være præmier til fedeste fisk (Fultonværdi) i flue og spin, samt præmiering til største blankfisk.

Mere information følger.

2007.12.29 Godt nytår

Så gik der endnu et år. Et fiskeår præget af børn og ellers ikke så meget andet end den evigt manglende tid, som jeg altid beklager mig over. Gad vide hvor meget mindre tid man får, hvis man skulle være far til 2? Nå, det kan jeg ikke tænke på nu - det får den kostbare tid, måske, vise.
Fiskeriet i 2007 har været over det jævne for min del. Stadig er jeg på den evige jagt efter en 5+´er, men trøster mig med at den nok skal komme en dag. Det har jeg i og for sig trøstet mig med i mange år, men jeg skal ikke klage. De 2 over 4 kg. fra marts måned, gav begge nogle fede fights og gode oplevelser og nu er det ikke kun størrelsen det hele, vel?

Som noget nyt, prøvede jeg i november at lede efter rav på den professionelle måde på den Jyske Vestkyst. Jeg var ikke sen til at bygge mig et net (en kes), da jeg kom hjem efter en tur med over 314 stk. rav på 2 dage. Det skal prøves noget mere i det nye år, når vinterstormene lukker kysten, og når fredningen atter engang spolerer kystfiskeriet i midten af september.

Årets statistik:

• 42 ture
• 63 havørreder, hvoraf de 48 var blanke
• 10 mistede fisk
• 5 mistede blink
• 8 stykker rav - fundet på fisketuren, hvorfor min tur til Thy ikke er inkluderet.

Lærte jeg noget i år? Jo, Jacob skal ikke have lov til at fiske alene når vi er på Öland og så lærte jeg at selvom det er højvande og fralandsvind i september - og at jeg derfor bliver en gammel muggerøv - så kan man godt fange fisk hvis bare man bliver ved (wauw!)

Jeg erfarede at Listerlandet atter engang skuffede i størrelsen på fiskene. Naturen og kysten er utrolig lækker deroppe, men næste år ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal vælge som udgangspunkt for flerdages ture - Bare den hjemlige Sydkyst, Öland eller Listerlandet igen? Det må jeg lige tænke lidt over...

Hvad jeg ikke behøver tænke over er, hvor jeg skal fiske på dagsturerne næste år. Det bliver Sydkysten der får al den tid, jeg kan lægge dér.

Godt nyt fiskeår til alle!

2007.12.15 Om vitaminer

Er der nogen der har bemærket denne specielle dag? Nej... jeg er bedøvende med at der er 9 dage til jul. Det er ikke hyggeligt og gaveræset tiltaler mig ikke. Overhovedet! Jeg har handlet de fleste gaver i november, og er glad for at det er overstået. Men hvad jeg er glad for, er de der vitaminer.

Har du været udenfor i dag? Jeg har! Ikke særligt længe, men nok til at opleve den der gule plet oppe på den blå himmel. Det er en meeega stor vitamin! Hvor er det længe siden jeg har set den. Mod tidligere at arbejde 4 lange dage om ugen og så have en fridag, overgik jeg til at arbejde 5 dage om ugen i maj. Da var det til at klare, for da fandtes den gule plet stadig på himlen når man kom hjem fra arbejde. Men så kom efteråret... jeg elsker efteråret og vinteren, men den gule plet var ikke længere at se. Og nej, jeg vil ikke høre: "du har da weekenden at holde fri". Ja, det har jeg, men der er jeg optaget af alle mulige indendørs ting, så dagen i dag er bare guld. Solen skinner og vitaminerne bare vælter ind i hver rynke i fjæset - hvor dejligt er det lige? Sidder udenfor og skriver, jo jo... tro ikke at jeg gik ind for andet end at hente min kaffe.

God dejlig dag og så god jul til de af Jer, der tror på julemanden.

2007.11.16-18 Ravtur i Jylland

På lidt anderledes fiskeri i det nordvestjyske.

Hvis der er nogen der har fulgt lidt med på dagbogen, så ved I at rav optager mig en del. Jeg syntes det er fascinerende med det her harpiks, som har mellem 30 og 55 millioner år på bagen. Jeg ved ikke hvordan verden så ud dengang i Eocæntiden, men der var i hvert fald nogle enorme skove heroppe i Nordeuropa, hvis træer bare sprøjtede harpiks ud i store fede stråler. Så meget at der blev dannet adskillige lag harpiks i skovbunden. Og der hvor skovbunden dengang var, er der bl.a Østersø og Kattegat nu (Der hvor Danmark er, var der så hav).

Der er stort set rav over hele Skandinavien. Men det meste skyller ind på den Jyske Vestkyst og det har man så vidst siden vikingetiden. Dengang anså man ikke ravet for meget andet end en blød sten og håndværkere lavede små figurer af ravet. I 1200 tallet var der kommet monopol på ravet, og det var forbudt ved lov at indsamle rav, medmindre man havde regentens tilladelse. Ravet skulle samles og blev siden solgt. Tyveri = hængning.

Dengang og nu, samlede man ravet i store keser. Man brajlede rav, som de siger i Jylland. Og det vil jeg sgu godt prøve, så jeg lavede en aftale med Lotti, der også er begyndt at interessere sig rigtigt meget for rav og således endte jeg med at tilbringe en weekend i alt fiskeudstyret ovre på Vestkysten. Med en kes i hånden istedet for fiskestangen, ventede vi på at bølgerne tordnede ind mod os, for så at stikke kesen i vandet og hæve den med en masse tang og sten i - og rav.

Den første dag skulle kontorarmen godt nok på arbejde. Altså... jeg er blevet far, og man bliver åbenbart en ekstra stor slapsvans når barn og job overtager ens liv fuldstændigt. Det var hårdt arbejde! Og med de store salte bølger, der tordnede ind mod os hele tiden, blev det ekstra hårdt. Men vi havde satset rigtigt om fredagen og kunne tage fra kysten med en pæn håndfuld ravstykker. Det sidste jeg hev op, var et pænt stykke på 7 gram med en lille myg i. Jeg har altid drømt om at finde et stykke rav med et insekt indeni og den drøm var hermed gået i opfyldelse.

Dagen efter stod vi på kysten igen. Vinden var taget af og havet havde lagt sig en smule. Tangen havde samlet sig i et hjørne og det var lige at gå til. Jeg havde ikke en muskel i kroppen der ikke gjorde ondt, og var noget led ved tanken om at stå der en hel dag til. Ikke at lysten fejlede noget, men slitagen i kroppen talte sit tydelige sprog! Det var så kun lige til jeg fandt de første 2 stykker rav i første forsøg. De 2 stykker blev forvandlet til 4 og siden til 10 og sådan fortsatte det bare, næsten hele dagen. I alt fiskede jeg 316 stk. rav op med de største på 7, 9 og 12 gram. Det var simpelthen så spændende og Lotti og jeg var rigtigt glade - og trætte i kroppen, da vi tog hjem.

Jeg kan kun tilslutte mig et gammelt ordsprog:

"først tager manden ravet

- så tager ravet manden"

2007.11.02-04 Öland

I forsommeren fik jeg en mail fra en person med en meget skummel mail adresse. Jeg troede det var spam og overvejede at slette mailen, men da opdagede jeg overskriften... "Öland". Den slags håber jeg ikke spammere skriver, for så er jeg et let offer. Mailen blev åbnet og i juli stod Jacob Schmidt og jeg på Österlen på en form for prøve hinanden an tur, idet vi inden for 2 mails havde aftalt en tur til Öland i november.

De fleste kender nok det her med at se frem til noget man kan lide? Jeg har det sådan med fisketure, og Öland er absolut ingen undtagelse! 14 dage inden afgang kiggede jeg dybt i langtidsprognoserne for vejret, og det så ikke godt ud. Det gjorde det sådan set heller ikke 13 dage inden, og for at indlægget ikke skal blive for langt, så så det heller ikke så godt ud dagen før. Dvs. det afhang lidt af hvem man troede på. Nogle vejrtjenester mente vi skulle have stille sydlige vinde, andre at vi skulle have hårde nordlige vinde. Den stod 2-1 til det hårde urimelige vejr, og med oddsene imod os, tog vi afsted torsdag aften efter arbejde.

Öland ligger langt væk, men turen føles ikke længere så gal, nu hvor det er femte gang jeg er deroppe. Lidt over 4 timer tog det fra Trelleborg og så stod vi i en opvarmet hytte i Grankullavik med vinden hylende ind fra NV. Det er bare "totalt nederen" tænkte Jacob?
Fredag morgen vækkes jeg af det der skulle vise sig at være et dampbarn. Jacob er åbenbart et A-menneske. For sådan en som mig ville det være rimeligt at kalde ham for et AA-menneske, men det kan desværre også misforståes, så vi holder os til den kendte betegnelse for utroligt morgenfriske. Afsted til kysten efter indtagelse af morgenmad og det første vi ser er en havørn. Nej vent... der var en til, og dér flyver 2. Ialt bliver vi mødt af 5 havørne på tæt hold mens vi kører langs nordspidsen. Bare suverænt!

Fordi Jacob, trods sit morgenfriske superhumør, egentlig er en ok gut, så vælger jeg at vise ham mit hjertebarn af en fiskeplads på Öland - taknemmeligheden for fremvisningen, viser Jacob så ved at fange 2 havørreder mens jeg tåbeligt nok kaster efter ålegræs. Jeg ser en genudsætning og en der ryger i nettet og på land. 2,5 kg blank skønhed har måtte lade livet for hans specialblink. Udover den flotte fisk, har Jacob også mistet en mindre fisk. En god start på dagen og ikke mindst turen! Pga. vinden og en ufattelig stor mængde ålegræs, må vi søge andre pladser. Østsiden bliver afprøvet og selvom mængden af skidt i vandet er betydeligt mindre her, står der store bølger ind på kysten og det gør fiskeriet temmelig besværligt. Inden lukketid opsøger vi en af de mest kendte pladser, der da også gæstes af 6 andre fiskere. Dagen ender med et brag af en flot solnedgang, hygge nede ved vandet i det sidste lys og 2-0 til Jacob.

Lørdag! Sådan en biltur, København - Trelleborg - Öland, kan godt mærkes i kroppen. Muligvis en fornuftig undskyldning for fredagens nederlag? Den evigt morgenglade er længe oppe, da jeg får øjne lidt over 7. Vi mødes af en knap så hård vind og kun en havørn på turen til kysten. Pladsen vi har udset os over morgenmaden, er glemt da vi opdager at vinden faktisk er endnu svagere end først antaget, så vi starter nærmest uden for hytten. Det er med et enormt behov for grov blankfisk de første timer går. Men der sker bare intet og selvom vinden tager til, ser det hele bare bedre og bedre ud. Det direkte stinker af fisk, men vi går fuldstændigt blanke og ender i læ med at lave bål og stege pølser. De smager himmelsk og da Jacob hiver en pose Twist op af jakken er det en god afslutning på måltidet, lige indtil man tror at man kan læne sig tilbage og nyde det hele... for skal jeg det? "Nej, Anders... det kan du glemme! Nu skal vi videre og fiske, og med det mener jeg NU" forkynder dampbarnet.

Dagens anden plads er lige så tiltalende som den første, men efter en ordentlig omgang koncentreret fiskeri, må vi sande at indsatsen ikke står mål med resultatet. Heldigvis har vi sørget for rigeligt med mad og drikke til turen, så vi kan glæde os over at restaurenten åbner 1 time efter vi er kommet hjem. Inden sengetid tjekker vi vejret og finder ud af at enigheden bag vejrudsigten "hård vind fra NØ" er stor i de meteorologiske kredse. Jeg får lov at sove længe imorgen, tyder det på!

Jo, det passer det med vejret og sovemorgen. Klokken er lidt over 7 da en klam hånd lægger sig på mine skuldre - så det op og det nu! Vinden står lige ind på terrassen ude fra Grankullaviken og med den, en del regn der næsten ligger vandret i luften. Det kommer ned, vandet, men det ser ikke sådan ud. Efter oprydning og klargøring af "villa blankfisk" (der er så kun plads til en person i den hytte åbenbart) kører vi ud på den sidste dags fiskeri, uden de store forhåbninger om at det overhovedet kan lade sig gøre. Men heldigvis er Öland, en ø (!) og øer har det med at fordele vinden lidt anderledes end på fastlandet, så glæden er stor da vi opdager at favoritpladsen er absolut fiskbar. Så meget større, da Jacob efter et par minutter allerede har den første fisk på. En vinken med armene om at der er flere derude, får mig i trav over stenene, ned til de blanke guder i havet. Men ak... jeg har en følger og det er hvad der sker. Store bølger giver hurtigt mit fiskeri et knæk og jeg må fortrække til de fisketomme pladser længere omme på kysten. Dvs. de er åbenbart kun fisketomme sålænge jeg står der, for den kvikke læser har sikkert nok gættet at de pladser kun behøver en Jacob og et specialblink, for pludselig at vise sig fra den gode side. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan turen havde udviklet sig, hvis jeg var alene afsted. Havde jeg fisket anderledes? Havde jeg skiftet plads? Havde jeg skiftet blink? Man ved det aldrig, men landet ligger sådan, at Jacob knalder en blankfisk på 3,6 kg. 100 meter nede af kysten, mens jeg ikke ser skyggen af fisk. Jeg har ikke engang et hug eller en følger. Først over middag, hugger det langt om længe. Jeg ser aldrig fisken komme, men den hamrer med stor kraft på blinket tæt på land og jeg får lige 30 sekunders god fight inden en farvet fisk på den rigtige side af de 3 kg. vælger at takke af. Nuvel, fisken skulle have været genudsat, men det havde nu været rart med en fisk på land, så at sige. Jacob genudsætter en mindre fisk og så bliver vi desværre nødt til at pakke helt sammen og køre hjem.

Öland - jeg vender tilbage igen. De store blanke har jeg ikke fundet, men de kommer en dag. I mellemtiden vil jeg nyde den utroligt smukke natur og de fantastiske kystpladser.