lørdag den 29. december 2007

2007.12.29 Godt nytår

Så gik der endnu et år. Et fiskeår præget af børn og ellers ikke så meget andet end den evigt manglende tid, som jeg altid beklager mig over. Gad vide hvor meget mindre tid man får, hvis man skulle være far til 2? Nå, det kan jeg ikke tænke på nu - det får den kostbare tid, måske, vise.
Fiskeriet i 2007 har været over det jævne for min del. Stadig er jeg på den evige jagt efter en 5+´er, men trøster mig med at den nok skal komme en dag. Det har jeg i og for sig trøstet mig med i mange år, men jeg skal ikke klage. De 2 over 4 kg. fra marts måned, gav begge nogle fede fights og gode oplevelser og nu er det ikke kun størrelsen det hele, vel?

Som noget nyt, prøvede jeg i november at lede efter rav på den professionelle måde på den Jyske Vestkyst. Jeg var ikke sen til at bygge mig et net (en kes), da jeg kom hjem efter en tur med over 314 stk. rav på 2 dage. Det skal prøves noget mere i det nye år, når vinterstormene lukker kysten, og når fredningen atter engang spolerer kystfiskeriet i midten af september.

Årets statistik:
  • 42 ture
  • 63 havørreder, hvoraf de 48 var blanke
  • 10 mistede fisk
  • 5 mistede blink
  • 8 stykker rav - fundet på fisketuren, hvorfor min tur til Thy ikke er inkluderet.
Lærte jeg noget i år? Jo, Jacob skal ikke have lov til at fiske alene når vi er på Öland og så lærte jeg at selvom det er højvande og fralandsvind i september - og at jeg derfor bliver en gammel muggerøv - så kan man godt fange fisk hvis bare man bliver ved (wauw!)
Jeg erfarede at Listerlandet atter engang skuffede i størrelsen på fiskene. Naturen og kysten er utrolig lækker deroppe, men næste år ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal vælge - Sydkysten, Öland eller Listerlandet igen? Det må jeg lige tænke lidt over...
Hvad jeg ikke behøver tænke over er, hvor jeg skal fiske næste år. Det bliver Sydkysten der får al den tid, jeg kan lægge dér.

Godt nyt fiskeår til alle!

lørdag den 15. december 2007

2007.12.15 Om vitaminer

Er der nogen der har bemærket denne specielle dag? Nej... jeg er bedøvende med at der er 9 dage til jul. Det er ikke hyggeligt og gaveræset tiltaler mig ikke. Overhovedet! Jeg har handlet de fleste gaver i november, og er glad for at det er overstået. Men hvad jeg er glad for, er de der vitaminer.

Har du været udenfor i dag? Jeg har! Ikke særligt længe, men nok til at opleve den der gule plet oppe på den blå himmel. Det er en meeega stor vitamin! Hvor er det længe siden jeg har set den. Mod tidligere at arbejde 4 lange dage om ugen og så have en fridag, overgik jeg til at arbejde 5 dage om ugen i maj. Da var det til at klare, for da fandtes den gule plet stadig på himlen når man kom hjem fra arbejde. Men så kom efteråret... jeg elsker efteråret og vinteren, men den gule plet var ikke længere at se. Og nej, jeg vil ikke høre: "du har da weekenden at holde fri". Ja, det har jeg, men der er jeg optaget af alle mulige indendørs ting, så dagen i dag er bare guld. Solen skinner og vitaminerne bare vælter ind i hver rynke i fjæset - hvor dejligt er det lige? Sidder udenfor og skriver, jo jo... tro ikke at jeg gik ind for andet end at hente min kaffe.

God dejlig dag og så god jul til de af Jer, der tror på julemanden.

fredag den 16. november 2007

2007.11.16-18 Ravtur i Jylland

På lidt anderledes fiskeri i det nordvestjyske.

Hvis der er nogen der har fulgt lidt med på dagbogen, så ved I at rav optager mig en del. Jeg syntes det er fascinerende med det her harpiks, som har mellem 30 og 55 millioner år på bagen. Jeg ved ikke hvordan verden så ud dengang i Eocæntiden, men der var i hvert fald nogle enorme skove heroppe i Nordeuropa, hvis træer bare sprøjtede harpiks ud i store fede stråler. Så meget at der blev dannet adskillige lag harpiks i skovbunden. Og der hvor skovbunden dengang var, er der bl.a Østersø og Kattegat nu (Der hvor Danmark er, var der så hav).


Der er stort set rav over hele Skandinavien. Men det meste skyller ind på den Jyske Vestkyst og det har man så vidst siden vikingetiden. Dengang anså man ikke ravet for meget andet end en blød sten og håndværkere lavede små figurer af ravet. I 1200 tallet var der kommet monopol på ravet, og det var forbudt ved lov at indsamle rav, medmindre man havde regentens tilladelse. Ravet skulle samles og blev siden solgt. Tyveri = hængning.

Dengang og nu, samlede man ravet i store keser. Man brajlede rav, som de siger i Jylland. Og det vil jeg sgu godt prøve, så jeg lavede en aftale med Lotti, der også er begyndt at interessere sig rigtigt meget for rav og således endte jeg med at tilbringe en weekend i alt fiskeudstyret ovre på Vestkysten. Med en kes i hånden istedet for fiskestangen, ventede vi på at bølgerne tordnede ind mod os, for så at stikke kesen i vandet og hæve den med en masse tang og sten i - og rav.

Den første dag skulle kontorarmen godt nok på arbejde. Altså... jeg er blevet far, og man bliver åbenbart en ekstra stor slapsvans når barn og job overtager ens liv fuldstændigt. Det var hårdt arbejde! Og med de store salte bølger, der tordnede ind mod os hele tiden, blev det ekstra hårdt. Men vi havde satset rigtigt om fredagen og kunne tage fra kysten med en pæn håndfuld ravstykker. Det sidste jeg hev op, var et pænt stykke på 7 gram med en lille myg i. Jeg har altid drømt om at finde et stykke rav med et insekt indeni og den drøm var hermed gået i opfyldelse.

Dagen efter stod vi på kysten igen. Vinden var taget af og havet havde lagt sig en smule. Tangen havde samlet sig i et hjørne og det var lige at gå til. Jeg havde ikke en muskel i kroppen der ikke gjorde ondt, og var noget led ved tanken om at stå der en hel dag til. Ikke at lysten fejlede noget, men slitagen i kroppen talte sit tydelige sprog! Det var så kun lige til jeg fandt de første 2 stykker rav i første forsøg. De 2 stykker blev forvandlet til 4 og siden til 10 og sådan fortsatte det bare, næsten hele dagen. I alt fiskede jeg 316 stk. rav op med de største på 7, 9 og 12 gram. Det var simpelthen så spændende og Lotti og jeg var rigtigt glade - og trætte i kroppen, da vi tog hjem.

Jeg kan kun tilslutte mig et gammelt ordsprog:

"først tager manden ravet
- så tager ravet manden"

fredag den 2. november 2007

2007.11.02-04 Öland

I forsommeren fik jeg en mail fra en person med en meget skummel mail adresse. Jeg troede det var spam og overvejede at slette mailen, men da opdagede jeg overskriften... "Öland". Den slags håber jeg ikke spammere skriver, for så er jeg et let offer. Mailen blev åbnet og i juli stod Jacob Schmidt og jeg på Österlen på en form for prøve hinanden an tur, idet vi inden for 2 mails havde aftalt en tur til Öland i november.

De fleste kender nok det her med at se frem til noget man kan lide? Jeg har det sådan med fisketure, og Öland er absolut ingen undtagelse! 14 dage inden afgang kiggede jeg dybt i langtidsprognoserne for vejret, og det så ikke godt ud. Det gjorde det sådan set heller ikke 13 dage inden, og for at indlægget ikke skal blive for langt, så så det heller ikke så godt ud dagen før. Dvs. det afhang lidt af hvem man troede på. Nogle vejrtjenester mente vi skulle have stille sydlige vinde, andre at vi skulle have hårde nordlige vinde. Den stod 2-1 til det hårde urimelige vejr, og med oddsene imod os, tog vi afsted torsdag aften efter arbejde.

Öland ligger langt væk, men turen føles ikke længere så gal, nu hvor det er femte gang jeg er deroppe. Lidt over 4 timer tog det fra Trelleborg og så stod vi i en opvarmet hytte i Grankullavik med vinden hylende ind fra NV. Det er bare "totalt nederen" tænkte Jacob?
Fredag morgen vækkes jeg af det der skulle vise sig at være et dampbarn. Jacob er åbenbart et A-menneske. For sådan en som mig ville det være rimeligt at kalde ham for et AA-menneske, men det kan desværre også misforståes, så vi holder os til den kendte betegnelse for utroligt morgenfriske. Afsted til kysten efter indtagelse af morgenmad og det første vi ser er en havørn. Nej vent... der var en til, og dér flyver 2. Ialt bliver vi mødt af 5 havørne på tæt hold mens vi kører langs nordspidsen. Bare suverænt!

Fordi Jacob, trods sit morgenfriske superhumør, egentlig er en ok gut, så vælger jeg at vise ham mit hjertebarn af en fiskeplads på Öland - taknemmeligheden for fremvisningen, viser Jacob så ved at fange 2 havørreder mens jeg tåbeligt nok kaster efter ålegræs. Jeg ser en genudsætning og en der ryger i nettet og på land. 2,5 kg blank skønhed har måtte lade livet for hans specialblink. Udover den flotte fisk, har Jacob også mistet en mindre fisk. En god start på dagen og ikke mindst turen! Pga. vinden og en ufattelig stor mængde ålegræs, må vi søge andre pladser. Østsiden bliver afprøvet og selvom mængden af skidt i vandet er betydeligt mindre her, står der store bølger ind på kysten og det gør fiskeriet temmelig besværligt. Inden lukketid opsøger vi en af de mest kendte pladser, der da også gæstes af 6 andre fiskere. Dagen ender med et brag af en flot solnedgang, hygge nede ved vandet i det sidste lys og 2-0 til Jacob.

Lørdag! Sådan en biltur, København - Trelleborg - Öland, kan godt mærkes i kroppen. Muligvis en fornuftig undskyldning for fredagens nederlag? Den evigt morgenglade er længe oppe, da jeg får øjne lidt over 7. Vi mødes af en knap så hård vind og kun en havørn på turen til kysten. Pladsen vi har udset os over morgenmaden, er glemt da vi opdager at vinden faktisk er endnu svagere end først antaget, så vi starter nærmest uden for hytten. Det er med et enormt behov for grov blankfisk de første timer går. Men der sker bare intet og selvom vinden tager til, ser det hele bare bedre og bedre ud. Det direkte stinker af fisk, men vi går fuldstændigt blanke og ender i læ med at lave bål og stege pølser. De smager himmelsk og da Jacob hiver en pose Twist op af jakken er det en god afslutning på måltidet, lige indtil man tror at man kan læne sig tilbage og nyde det hele... for skal jeg det? "Nej, Anders... det kan du glemme! Nu skal vi videre og fiske, og med det mener jeg NU" forkynder dampbarnet.

Dagens anden plads er lige så tiltalende som den første, men efter en ordentlig omgang koncentreret fiskeri, må vi sande at indsatsen ikke står mål med resultatet. Heldigvis har vi sørget for rigeligt med mad og drikke til turen, så vi kan glæde os over at restaurenten åbner 1 time efter vi er kommet hjem. Inden sengetid tjekker vi vejret og finder ud af at enigheden bag vejrudsigten "hård vind fra NØ" er stor i de meteorologiske kredse. Jeg får lov at sove længe imorgen, tyder det på!

Jo, det passer det med vejret og sovemorgen. Klokken er lidt over 7 da en klam hånd lægger sig på mine skuldre - så det op og det nu! Vinden står lige ind på terrassen ude fra Grankullaviken og med den, en del regn der næsten ligger vandret i luften. Det kommer ned, vandet, men det ser ikke sådan ud. Efter oprydning og klargøring af "villa blankfisk" (der er så kun plads til en person i den hytte åbenbart) kører vi ud på den sidste dags fiskeri, uden de store forhåbninger om at det overhovedet kan lade sig gøre. Men heldigvis er Öland, en ø (!) og øer har det med at fordele vinden lidt anderledes end på fastlandet, så glæden er stor da vi opdager at favoritpladsen er absolut fiskbar. Så meget større, da Jacob efter et par minutter allerede har den første fisk på. En vinken med armene om at der er flere derude, får mig i trav over stenene, ned til de blanke guder i havet. Men ak... jeg har en følger og det er hvad der sker. Store bølger giver hurtigt mit fiskeri et knæk og jeg må fortrække til de fisketomme pladser længere omme på kysten. Dvs. de er åbenbart kun fisketomme sålænge jeg står der, for den kvikke læser har sikkert nok gættet at de pladser kun behøver en Jacob og et specialblink, for pludselig at vise sig fra den gode side. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan turen havde udviklet sig, hvis jeg var alene afsted. Havde jeg fisket anderledes? Havde jeg skiftet plads? Havde jeg skiftet blink? Man ved det aldrig, men landet ligger sådan, at Jacob knalder en blankfisk på 3,6 kg. 100 meter nede af kysten, mens jeg ikke ser skyggen af fisk. Jeg har ikke engang et hug eller en følger. Først over middag, hugger det langt om længe. Jeg ser aldrig fisken komme, men den hamrer med stor kraft på blinket tæt på land og jeg får lige 30 sekunders god fight inden en farvet fisk på den rigtige side af de 3 kg. vælger at takke af. Nuvel, fisken skulle have været genudsat, men det havde nu været rart med en fisk på land, så at sige. Jacob genudsætter en mindre fisk og så bliver vi desværre nødt til at pakke helt sammen og køre hjem.

Öland - jeg vender tilbage igen. De store blanke har jeg ikke fundet, men de kommer en dag. I mellemtiden vil jeg nyde den utroligt smukke natur og de fantastiske kystpladser.

søndag den 14. oktober 2007

2007.10.14 Nye geddeture


Tænk at man sådan kan købe sig en stang og så slet ikke bruge den. Hvis det skal være ærligt, så burde der stå "ikke kan nå at bruge den", men kan man få tid til at gå på arbejde, kan man også få tid til at fiske - eller noget i den stil.

Jim og jeg havde aftalt at mødes kl. 8 oppe på tanken. Ikke at vi hænger ud dér, men så kunne vi få noget kaffe samt morgenmad og flyttet grejet over i den enes bil, så vi ikke skulle køre i hver vores. Ganske smart træk at vælge Jim´s, fandt jeg ud senere på dagen.
Listerlandet - forbundet med helt vildt meget havørredfiskeri, men også gedder. I hvertfald for mit vedkommende. Ikke at jeg fangede nogen i dag, men jeg købte da min fluestang med henblik på gedderne deroppe, inspireret af andres fangster. Og jeg er stadig glad for min fluestang, trods at Jim (nødvendigvis) fejede mig af banen i dag.

På vores første plads, en plads jeg har et nærmest kærligt havørredforhold til, skulle jeg prøve at koncentrere mig om gedderne. Jim fortalte lidt af hvert om store gedder, og jeg fik lov at se hvordan han bandt en 27-28 nye knuder til mit forfang, så det kunne modstå dagens første 100 cm. fisk. Jeg mener, det er vel meningen at jeg skal fange den fisk, ikke? Jim piftede efter en time. Han havde fisk på. Jeg så lige den spændte klinge og lidt plasken i overfladen, før den røg af. Kastet efter skete det samme, mens jeg intet mærkede.

Jim gik videre, for han gider altså ikke fiske på samme plads for længe af gangen. Jeg møvede rundt mellem de samme sten, og måske var det derfor jeg intet mærkede? Ingen fisk i sigte så vidt jeg kunne se, så jeg gik over på Jims side, for at få mere luft fra højre til mine lange følsomme fluekast! Så havde Jim fast fisk igen. Denne gang blev den siddende og en tykker gedde var oppe at vende. Jeg kastede ekstra langt derefter, og sørme om ikke en gedde var oppe og hive i fluen.

Det der med tilslag skal jeg vist lige lære noget mere af! Ikke nok med at jeg bommede den første gedde. Nej, jeg bommede også nr. 2 og 3, mens Jim fik 2 til. At han samtidigt havde bommet flere, gjorde ikke min situation bedre, men ved godt mod drog vi videre til geddepladsen. Altså G-E-D-D-E-P-L-A-D-S-E-N! Her skulle jeg ihvertfald nok få fisk, næsten garanterede Jim.

Som sagt var jeg glad for vi tog Jim´s bil. Vejen vi kørte af, har vist aldrig været og kommer aldrig til, at tegnes på et kort. Når jeg siger vej, er det måske også så meget sagt. "Hjulspor til bil, med lidt forhindringer" ville en ejendomsmægler måske beskrive den. Nå, det gik ikke så nemt med fiskene. Jeg havde en gedde oppe ved fluen og så 4 gedder senere. De 2 af dem skræmte jeg, og de 2 andre var oppe i Jims hænder til afkrogning.

Geddefluefiskeri er bare fedt! Jeg vil meget gerne prøve det noget mere/oftere - og kun på den måde kan jeg lære at kaste bedre, og også give tilslag på det rigtige tidspunkt. Jeg mener... øvelse gør mester, eller?
Grillpølser fra Slagter Carl i Gilleleje, kan redde enhver fiskedag!

lørdag den 22. september 2007

2007.09.22 Øresundsgedder


På geddefiskeri langs Øresundskysten. (Eller rettere, på opsøgende geddefiskeri)

En aftale med Johnny og Anderhov gik på at vi skulle finde de der brakvandsgedder i vores nabolag. Det er ingen hemmelighed at Foteviken var vores mål. Tidligere tiders lystfiskere har fanget mangen en gedde der, og såvel bekendte som min egen ikke-fiskeinteresserede nabo, kunne fortælle om kæmpegedder med tænder så store som pylonerne på Øresundsbroen. Men det var så dengang...

Nu til dags har erhvervsfiskerne (som altid, er det dem der ødelægger det hele) opfisket den store bestand af gedder, og kun med kendskab til pladserne, vejret, vandstanden, temperaturen og årstiden, kan man være heldig at fange sig en gedde. Med andre ord, en udfordring der var værd at prøve. Så kl. 9 var vi fremme ved målet og fik straks udstyret klargjort. Jeg har kun fisket 2 gange med min nye fluestang, så jeg glædede mig til at få den i sving igen.

Efter et par hundrede meter i ankeldybt vand og mudderbund kunne vi smide taskerne på en lille ø eller holm, om du vil. Dernæst skulle vi liiiige gå et par hundrede meter til, før vi nåede en dybde hvor gedderne kunne stå og så startede vi ellers jagten. Jeg så en hvirvel på vejen ind, efter jeg havde fisket klart på den plads og Johnny så en mindre skygge bag sin flue på et tidspunkt. Det var så alt der skete de første timer. En cola fyldte kroppen med lidt energi til vores tunge vandring, men vi fik brug for meget mere, idet den næste plads krævede en del hård vadning. Ikke viste jeg at Foteviken var så tung at gå i. Der var mudderbund og tang, og så gik vandet til lårene - altså omkring 20-30 cm. vand at fiske i. Hvis der så bare var gedder, men dem så vi ingen af. Til gengæld var vi tvunget til at gå hele tiden, ellers sank vi i, og på den måde nåede vi faktisk pænt langt ud, før vi indså at vi ingen fisk fik, men også skulle ind igen. Og det var godt nok en hård tur, med tanke på hvor dårlig min kondition er.

Men nu har jeg prøvet det fiskeri, og ved da i det mindste hvor jeg skal finde gedderne fremover - tror jeg.

tirsdag den 18. september 2007

2007.09.18 Sandgraveren

En lille opfølgning til indlægget fra 08.09.2007

Jeg fik en mail fra Ralf, der gennem en ven havde fundet ud af noget med den edderkop vi så.
Et selskab kaldet European Society of Arachnology har kåret edderkoppen til "Årets edderkop 2007". Jeg har lidt svært ved at give udtryk for den slags kåringer, men ikke desto mindre har jeg fotograferet en mindre sjældenhed, og som Ralf så fint sagde det, så er det en af sidegevinsterne ved lystfiskeriet.

ESA ville gerne vide hvor jeg havde observeret den og fik derfor en mail, og lidt flere billeder.
Edderkoppen hedder populært "Sandgraveren". For dem med hang til meget mere information, besøg deres side her

Jeg er måske lidt skuffet over at jeg ikke kan få den opkaldt efter mig - på den anden side, så kunne jeg bedre tænke mig at få opkaldt et lidt sejere dyr, end en edderkop efter mig. Hvad skulle den for i øvrigt også hedde? En "klammer-sydkyst-oplevelse"? Eller bare en "dahl". Tænk hvis folk så dette uhyre og skreg "dahl" i bare væmmelse? Nej, det er nok godt den bare hedder Arctosa cinerea.

søndag den 9. september 2007

2007.09.09 En fin 8-0 afslutning

Nå. Det var nok min sidste tur idag. Med tanke på de tidligere ture, skulle der arbejdes hårdt for føden, hvis jeg skulle opnå lidt succes inden lukketid. Gad vide om der er en sammenhæng? Hårdt arbejde = mange fisk. Idag var der, men sådan plejer det slet ikke at være. Alle de her "jeg-fortjener-sgu-snart-en-fisk" ture, er en stor konto for sig.

Da jeg kørte langs vandet blev jeg glad for synet der mødte mig. De store bølger fra igår var blevet til dønninger og der var ikke spritklart, trods den uundgåelige fralandsvind i disse NV tider. Men netop som alting tegner godt, får man et slag i maven. Hvor var alle stenene på mit rev? De var væk... nogen havde fjernet dem om natten og kun efterladt de allerstørste. Vand, vand og mere vand - som om havet ikke er stort nok i forvejen. Nattens vind havde bragt hele Østersøen til Sydkysten og jeg målte over 50 cm mere vand, end normalen. Det var helt vildt. Og ikke nok med at jeg slet slet ikke kunne komme ud på de sædvanlige sten, så var alt tangen inde på stranden også skyllet i vandet, så jeg intet kunne se på vej ud på revet. Maksimalt 5 cm. sigt, så hold kæft hvor jeg blev sur. Min sidste dag inden fredningen, og så stilles jeg mod dette?

Men netop fordi det var den sidste dag, ville jeg ikke give op så let. Ihvertfald ikke den første time. Jeg kunne også prøve andre steder hvis det var - men sådan blev det aldrig. Godt nok skete der ikke noget som helst frem til kl. 17 efter jeg i de første kast havde fået en blank undermåler, men jeg er nok også ved at blive en gammel gnaven mand, der ihvertfald ikke skal bytte plads. Nej, hellere stå og mugge på en sten - tæt på land.

Så galt var det nu heller ikke. Min danske ven i huset oppe ved vejen, kom ned og snakkede. Så hentede han sit grej og fortalte nogle gode røverhistorier i det utroligt lækre vejr. Heller ikke han fangede nogle fisk, men hyggeligt var det.

Da jeg for anden gang i løbet af dagen var på vej hjem, opdagede jeg få skridt inden bilen, at vandet var klaret op nær min favorit sten. Jeg kunne ikke dy mig for et par kast, og gik ned til vandet igen. Men gæt engang om fisken var ligeglad? Dog fik jeg 2 tobiser, og det var da altid noget med dén slags liv. Måske var det tobiserne der fik lokket mig længere ned af kysten til naborevet, i stedet for at køre hjem? Måske er jeg bare stædig? Ihvertfald så jeg omkring kl. 17 dagens første fisk springe fri af vandet. Der gik et kvarter og så fik jeg et voldsomt hug, efterfulgt af et stort spring. YES! Fisken fightede rigtigt godt og tog flere luftture, før jeg kunne løfte den op i kæberne. En utroligt smuk letfarvet havørred på 2,5 kg. havde gabt over sømmet. Den gode fight, fik mig til at glemme at jeg faktisk knækkede et øje på stangen under fighten. 10 kast efter fik jeg endnu et heftigt hug. Endnu engang fik jeg en hammerfight, og endnu engang kunne jeg genudsætte en smuk fisk. Denne, en blank og lige over målet.

Så gik der ellers 30 minutter og yderligere 3 fisk kom op og hilste på. Det var 2 små, en farvet og en blank, samt en blank på målet. Dagen, der var noget af det mest usle jeg længe havde været med til, blev med ét vendt til kanonfiskeri.
Den næste halve time skete der intet. Jeg undrede, var det en stime eller vågnede fisken bare midlertidigt op?

Fisk nr. 7 huggede langt ude og fulgte pænt med ind, men det var så også det. Den var rasende, da den kom ind mod mig og væltede rundt, så jeg blev plasket godt til. Endnu en blankfisk lige over målet blev genudsat og så fik jeg endnu et kanonhug. Fisken tog et godt udløb og hoppede helt fri af vandet 2 gange i træk. Mine øjne bedrog mig, da jeg troede jeg så en blank side, for efter 5 minutters utroligt hård fight, fik jeg endelig løftet fisken af vandet. En smældfed letfarvet havørred på en 3 kg´s penge blev genudsat, og så var den sidste fiskedag før premieren, ellers reddet. Jeg mistede en mindre havørred og tog en torsk, inden jeg med et smil på læben kunne tage hjem.

Sydkysten - den du´r!

lørdag den 8. september 2007

2007.09.08 Ydrkk... 8 bens klammo

Såvel som med Johan H. og Jacob, har jeg også med Ralf skrevet en del om fiskeri. Ralf og jeg ville også gerne ud at fiske sammen og i de sidste måneder har vi haft lidt forskellige pladser oppe og vende, samt flere "måske dér" ture. Men en var sikker; Det var afslutningsturen på Sydkysten, og den holdt vi fast i. Dermed trak jeg det længste strå og vandt den første vigtige hjemmebanefordel. Nu skulle Ralf bare ha´ - skulle han!

Som en anden god vært, viste jeg en af mine favoritpladser frem. Der plejer altid at være fisk og der gik også kun en halv time før jeg havde fat i noget. Et voldsomt hug og en hvirvel bag blinket afslørede havørreden. Da jeg kastede igen, huggede fisken endnu engang, men desværre for mig, forkert igen. Denne gang så jeg tydeligt fisken - en blank nær de 3 kg. Med skælvende knæ blev revet grundigt affisket, men der var kun den ene i denne runde. Vinden vred et par klik mod vest og bølgerne blev store - så store at jeg i et uopmærksomt øjeblik blev "klappet" på skulderen af vandet. Jeg var vist også kommet rigeligt langt ud i min jagt på havørred, så jeg gik ind for at høre hvad Ralf havde oplevet. En mindre fisk var landet og det var det. Hmm... 1-0 til gæsten.

På bedste spejdermaner forsøgte jeg at tænde ild til lidt tørre blade og noget bark, men det var først da Ralf kom med noget papir, vi fik gang i bålet. På de efterfølgende gløder blev der ristet et par pølser og det er altså ved at blive en god vane, det med bål og pølser. Det er et behageligt afbræk i fiskeriet og man slapper meget bedre af - og så er varm mad altså et hit på kysten!

Med sennep og ketchup fedtet op under neglene, kunne fiskeriet genoptages. Der var gået et par timer og et enkelt halvt mislykket pladsskifte, før vi igen stod på samme rev. Det så for godt ud, til at vi kunne fiske andre steder. Men først ved 19 tiden skete der noget. Først ser Ralf en blankfisk der næsten er ved at hoppe op i hans waders, dernæst ser vi begge en smældfed opgangsfisk gå fri af vandet tæt på, og så får Ralf sgu fisk igen. Havørreden er max 20 cm., men øhh... 2-0 til gæsten og sådan ender stillingen, med kun 6 dage til fredningen.

Imorgen! Der skal den dæleme ha´!


P.s. Er der forresten nogen der ved hvilken slags edderkop, der er på billedet? Den havde samme størrelse som en jagtedderkop, men farvetegningen er godt nok anderledes end hvad jeg før har set.

onsdag den 5. september 2007

2007.09.05 Tæt på fredning

Min kollega Lennart og jeg havde længe talt om en fisketur, men tiden havde enten ikke været til det eller så er der den sædvanlige dårlige undskyldning om vejret.

Men idag havde vi tiden og vejret var endda godt, så 2 hurtige "efter arbejde" timer, blev brugt på kysten.

Jeg har de sidste par ture kun haft et magert resultat, og var ved at blive noget sur i flæsket hvis sæsonen skulle ende på denne måde, som den tegner til. Der er jo kun 10 dage til fredningen, og så er det bare slut for denne gang. Hvor blev alle de fiskedage af? Jeg fatter ikke hvordan jeg har kunne nærmest sløse et år bort, uden at få fisket det helt store. Og næste bliver værre endnu, som det ser ud...

Lennart og jeg fiskede det bedste vi kunne. Et hug og ellers intet den første time på Sydkysten. Dernæst mistede jeg en mindre fisk ude i enden af kastet og så hoppede en målsfisk fri af vandet, som et lille punktum på denne dag, for nu var det nemlig mørkt og dermed endnu færre dage til fredningen.

ØV!

søndag den 26. august 2007

2007.08.26 Sensommer

Ovenpå en god lang ferie, var det rart at krybe ned i de tørre waders og i særdeleshed tørre støvler og betræde vandene igen. Næsen var sat op efter ørreder, idet en kraftig vestenvind, lavede let bølgegang på Österlen og bragte køligere vand ind. Sydkysten var stort set lukket fra vest til øst, og desuden havde jeg en aftale på klippekysten.

Sidst på eftermiddagen blev de første kast lagt ud over det lækre vand. Jeg havde forventet en hurtig kontakt, men huggene udeblev, og mens Johan samlede brænde til bålet, affiskede jeg det store rev uden så meget som et hug. Der var 2 andre ude, og alene deres tilstedeværelse bragte mit fiskehumør et par grader mere op, men de fik, så vidt vi kunne se, ingenting i den tid de fiskede.

Da flammerne i bålet var ved at gå ud, havde Johan og jeg snittet os et par pølsepinde og et par yderst smagfulde Cabanos pølser blev lagt til gløderne. Sikke de smagte... om det var omgivelserne på det smukke Österlen med lækkert grønt græs i klippesprækkerne på pausepladsen under en blå himmel og med smukt blågrønt vand og måger i baggrunden eller om det "bare" var fordi jeg var utroligt sulten ved jeg ikke, men jeg kunne have siddet der resten af aftenen og bare nydt det hele! Derfor er fiskeri så fedt, for vi fangede ikke en skid idag, men det var alligevel en supertur.

Som sagt, en nultur. Efter maden fiskede vi videre over revet. Dog var vandet på den anden side af revet langt fra så interessant som på den nordlige side. Det var grumset og temperaturen var næsten 2 grader højere, og det på bare 300 meter. Men det var en dejlig aften og de næste 2 weekender skal jeg, så vidt det er muligt, ud og prøve at fravriste kysten en ørred - med en Cabanos pølse i tasken...

lørdag den 28. juli 2007

2007.07.28 Piraten

Jeg har igennem en måneds tid skrevet sammen med Jacob. Jacob var så flabet at han i sin første mail til mig, spurgte om ikke han måtte komme med til Öland senere i år. Jo deeet... Så vi aftalte en tur indenfor 1 mail hver, men blev da lige enige om at mødes inden Grankullavik blev besøgt.
Så lidt over 5 holdt Jacob udenfor, og så gik turen til Österlen. Det var et lidt anderledes projekt vi havde søsat, idet vi ville fiske hele denne dejlige "lige ved og næsten" sommerdag. Havørred fra kysten midt på dagen i juli, er der nok ikke mange der regner for noget og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg heller ikke at nogen af os havde den voldsomme tro på fiskeriet. Alligevel håbede vi da med at vi måske nok skulle komme i kontakt med havørreden, og det gjorde vi.


Allerede inden vi kom i vandet på den første plads, så vi 2 havørreder hoppe fri af vandet. Det medfødte nogle hurtige kast fra os, men uden resultatet. Flere fisk var i hopla, men hurtigt så vi at det sølvblanke skær var erstattet af mørkere farver på fiskenes flanker. Deri lå nok en del af forklaringen på den manglende hugvilje. Jeg lykkedes dog at "overliste" en letfarvet tyksak på 40 cm. inden vi overvejede at give op og finde et sted at spise. Maden blev, pga. min store fangst, midlertidigt udsat og erstattet af en cocio, og under nydelsen af samme, fortsatte fiskene med at hoppe. Spinnegrej blev til fluegrej, men efter yderligere en time uden så meget som et hug, besluttede vi at fiskene måtte hoppe videre i fred, for nu skulle vi finde et sted at spise.

Hvilket utroligt dårligt måltid mad, vi fik. Restaurant "Piraten" oppe i Kivik kunne tilbyde 4 retter fra håndskrevne "menusedler". Vi valgte bøf med løg og kartofler. Hvad fik vi? 2 klatter neutralt kød formet som bøf, med barbecuestegte kartofler til, disse uden smag. Dertil en lys sauce (sovs) lavet på hvedemel, hvedemel og Maizena og vand, som fyldte tallerkenen op til kanten. Drikkevarerne bestod af postevand med citronsmag, eller saftevand hvis man var til det, og glas samt bestik bar præg af utroligt mange år i tro tjeneste. Alt dette blev nydt på en nordvendt "terrasse" lige ud til vejen mod Kivik. Løgene..? Nå ja.. de mindede mest om noget der havde ligget i en dåse et par år - smagte af ingenting og var helt slatne.

Jeg tror sgu piraten har haft klap for begge øjne!

Det eneste positive med frokosten var at den mættede og vi var nu klar til anden runde fiskeri. De mærkelige blikke på de 2 fyre i waders, blev lagt bag os og kysten atter indtaget. Blandt badegæster fandt jeg en herlig sten at fiske fra på den nye plads. Jacob var den eneste der så fisk i det 17 gr. varme vand. Formiddagens fiskeri var foregået i 14 gr. varmt vand og jeg må indrømme at temperaturen betyder meget for mig på denne årstid. Altså flyttede vi hurtigt plads igen, og denne gang til et sted uden badegæster. Her var vandet nemlig trykket ned på 13 gr. Det kan havørreden lide, og for første gang i løbet af dagen troede jeg virkelig på det. Vinden lå skråt på kysten, og gav bølgesprøjt og god bevægelse. En blankfisk tog en mægtig lufttur og jeg ventede bare på hugget. Men det var Jacob der kl. 17 stod med fast fisk i det tiltalende vand. En blank på målet var oppe og vende inden den røg tilbage i sit rette element. Så havørred midt på dagen i juli, kan altså sagtens lade sig gøre!

Hen under aften blev en pizza endestationen for vores sommerfiskeri denne smukke og varme julidag.

tirsdag den 10. juli 2007

2007.07.10 Fisk eller lyn

Hvad er det jeg vil have? Sommertemperaturer og tordenvejr, eller det her skodvejr, der så åbner for mere kystfiskeri? Jeg ved det ikke, for forleden kunne jeg ikke bestemme mig for hvad jeg helst ville have. Men unægteligt så fisker jeg mere om foråret når der er større muligheder, end nu... aften- og natfiskeriet er svært. Gejsten skal holdes oppe på en hel del tomme ture eller så prikker jeg bare ikke rigtigt? Der er jo nogle der fanger om natten, bare ikke lige fra denne side af sundet, hvad jeg ved af. Og et godt tordenvejr går man aldrig fejl af... men det gør man heller ikke af en stor fed blanko!
Nå, hvorom alting er, så har jeg skrevet rigtigt meget med Johan fra Lustfiskerna. Vi havde længe snakket om en tur på kysten, men hver gang han kunne fiske, skulle jeg noget og hver gang jeg kunne fiske, skulle han noget - ok, vi var ude, men fangede hver for sig ingenting. Når vi endelig havde mulighed for at komme ud, var vejret af helvede til. Men så...

Johan mente vinden tog af under aften, og foreslog en tur. Jeg var ikke helt klar på den, men eftersom vinden faktisk tog af, så var det et hurtigt måltid mad der blev stoppet i hovedet da jeg kom hjem fra jobbet, og så af sted. Johan havde lige pakket ud og stod og spejdede over vandet da jeg ankom. Allerede oppe ved bilen kunne jeg mærke der var forandring på kysten, og da jeg gik i vandet var mine anelser helt rigtige. Det var faktisk koldt at stå udvadet i de åndbare waders, idet jeg kun havde lange underdrenge indenunder - hvorfor? Tjo... 12 gr. midt i juli måned havde jeg ikke forventet! At der var lidt sø, men ellers helt klart vand, fik mit eget fisketermometer helt op, og så gik det bedre med at holde varmen.

Efter en time var der intet sket. Johan kørte med kasteflåd, og jeg som sædvanlig med spin. Der gik yderligere en halv time, før der endelig var tegn på liv. En følger i 2-3 kg´s klassen var helt med inde og vende. Den brede ryg kunne lige skimtes i en bølge, men hugge ville den desværre ikke. Mit fisketermometer steg yderligere et par grader, men fisken var væk og der skete ikke mere. Noget skuffet måtte jeg drage hjem ved midnat, og efterlade Johan fortsat fiskene.

Gad vide hvad fiskene laver, når vi lystfiskere efterhånden kan tilbyde det meste inde på det kystnære vand? Vi har køligt vand, et enormt spisekammer, strøm, bølger og bevægelse i vandet, samt steder at søge skjul hvis nu der kommer en endnu større fisk forbi... og så har vi os lystfiskere, men det ved fisken ikke.

Eller gør den?

onsdag den 4. juli 2007

2007.07.04 Radiser

Peppet op af fisk i vandet og lækre temperaturer, var jeg en kort tur ude i håbet om endnu et par fisk.

Det gik ikke helt så godt, men jeg havde da en følger omkring målet og en radise på omkring 30 cm. der huggede.

Godt nok nogle store radiser vi har på kysten!

søndag den 1. juli 2007

2007.07.01 Aften på kysten

Og sådan gik der en måned... uden fiskeri!

Som jeg plejer, så fisker jeg altid med det kommende dagbogs indlæg i tankerne. Jeg tror jeg brugte hen ved en halv time på at finde ud af hvordan man egentlig staver til netfiskeri. Altså net-fiskeri? Jeg ved ikke hvad der er det rigtige, men ihvertfald så ville jeg skrive om forskellen på netfiskere og net-fiskere. Jeg er nemlig blevet en af delene, afhængigt af hvordan man nu staver det.
Den kategori jeg så vil ind på (og som jeg for tiden tilhører), er den hvor man sidder på nettet og fisker efter oplysninger om fiskeriet. Altså vandtemperaturer, fangstrapporter og andet godt fra havet(!)

Vandtemperaturen har ikke været af det bedre og selvom man kan fange fisk i 17-20gr. varmt vand, så er det ikke lysten der har trukket. Fangstrapporterne har været lige så sparsommelige som afvigelserne i vandtemperaturen, men så kom stormen, og med den en helt ny Østersø. DMI´s farvandsudsigter havde fået en anden farve en lysebrun, og så kom også fangstrapporterne. Der var nogen der havde fået fisk, andre havde set dem hoppe lystigt og andre igen, haft dem efter. Linus ringede mens jeg var ved at bekæmpe et par hundrede hvepse der har bygget sig et hyggeligt bo imellem mine husvægge, og med fugemasse i hånden og hvepse omkring hovedet måtte jeg stå og lytte til den seneste fangstrapport fra kysten. Da jeg gik i seng fredag aften (lørdag morgen), stod Linus op og tog ud for at fiske - han overvejede at ringe, men tænkte jeg sov og kørte alene ud. Efter at have fisket et par timer uden videre resultat stoppede Linus ved en lille plads. Uden fiskestang tog han en tur langs stranden, men fortrød hurtigt da han så hvor lækkert vandet så ud. Ergo, op igen og hente grejet for at tage et par kast. På en grøn/gul wobler huggede det hårdt længst ude, og efter en lidt kedelig fight kunne Linus lande en smuk sommer ørred på 3,6 kg.

Det var noget der tændte mig, så samme aften var vi på vej for at tage et par timer. Men tingene ændrer sig hurtigt på kysten. En lun sommerdag, med lidt strøm i vandet, havde fået temperaturen op på 16 gr. 3 grader mere end da Linus var ude om morgenen. Ikke desto mindre lykkedes jeg at overliste en fed havørred på 45cm. efter 10 minutter på plads 2. Vi så flere fisk i vandet, men tvivlede på det var havørred (måske rimte?) - hornfisk var det ihvertfald ikke, og dét kan jo redde en hel weekend for mig...!

fredag den 1. juni 2007

2007.06.01-02 Natfiske

David og jeg havde planlagt at Østsjælland, nærmere betegnet Stevns eller Møn, skulle fiskes fredag aften og nat. En udlovet vind fra NØ skrinlagde de planer. "Vestsjælland måske", tænkte jeg - men nej, ved nærmere eftertanke. Godt nok kender jeg nogle pladser af navn, og har også fisket på enkelte af dem, men da der både er langt til Vestsjælland og David og jeg faktisk var ret trætte efter en uges arbejde, blev den velkendte Sydkyst målet.

Pølser, grill og godis blev indhandlet og så stod vi udvadet ved 21:30 tiden. Vandet var utroligt højt, men vi kunne godt komme ud på revet så vi kunne fighte de allestedsnærværende horn. Eller fighte er måske for meget sagt, men de var på plads, og ret hurtigt måtte David efterleve sin nye "år 2007 regel" om at 3 horn = pause.

Pausen var velkommen, for så kunne vi også skifte plads. Højvande er nemlig lig med tang i vandet og alt det tang der normalt ligger langs kysten bliver skyllet ud og sad derfor også på vores blink, hvis ikke hornene gjorde.

Den nye plads, lå i en bugt og herinde var tangen væk - hornene næsten også, og så fiskede vi frem til kl. 01:30 uden at havørreden kom ind. Det hele virkede ellers rigtigt, men torsken var den eneste bidevillige fisk på plads. Dem fik jeg 2 af. Til gengæld havde vi i stort set hvert kast en masse små hug og de fisk fik vi aldrig luret hvad var. Tobis og sild var de mest sandsynlige, men burde vores mål så ikke også være derude?

Pladsskifte og frem med grillen. Jeg troede virkelig på den nu, for jeg plejer at have godt natfiske her, men sørme om ikke det eneste vi mærkede var hornfisk der startede med at være utroligt aktive kl. 4. Nej, jeg syntes ikke det er nemt at være havørredfisker for tiden. Vandet var 16 grader og ændrede sig ikke i løbet af natten.

tirsdag den 29. maj 2007

2007.05.29 Bulder og brag

Som nævnt igår, var det lummert hele dagen. Det lugtede virkelig af tordenvejr, men intet skete - jeg er ved at sige "som det plejer" og "typisk".

Men lidt over 2 i nat, blev jeg vækket af nogle enorme drøn. Fattede slet ikke hvad der skete omkring mig, før et stort blink og efterfølgende brag fik mig på ret køl. Udenfor lynede det rigtigt meget. Et stort tordenvejr var gået i land SØ for mig og var på vej lige henover. Eftersom hovedparten af uvejret stadig lå over vand, var det nogle mægtige trykbølger vi kunne høre. Torden over vand, er langt federe end over land.

Jeg har købt mig et nyt kamera for et par uger siden og har glædet mig til at teste det til tordenvejr. Ikke at jeg tvivlede på det virkede, men der er lige det med alle de forskellige indstillinger - for der er MANGE! Lige så mange, at jeg ikke fik de første 10 lynnedslag ordentligt med på billede. De var alt for overbelyste, så jeg måtte lige finde andre funktioner og så gik det bedre. Det var ellers surt, for mindst 10 gange slog lynet ned tæt på og ville være blevet kanonbilleder, men så sidder de på nethinden istedet.

Det første ordentlige tordenvejr - tak tak! Det var en oplevelse!

mandag den 28. maj 2007

2007.05.28 I båd på Sydkysten

Det var lummert og ikke særligt tiltalende fiskevejr, for den med hang til kysten... i dette "tilfælde" mig. Men eftersom min bådflygtningekollega Kenn Winther, i modsætning til mig rent faktisk har en båd, så var en tur langs Sydkysten tiltalende. Tanken om at ligge ude for revene og fiske tændte mig virkelig.

Da jeg kom ned til bådpladsen blev jeg mødt at tåge og Hr. Winther som var ved at pakke det sidste i kabinen. Jeg må indrømme at jeg som landkrabbe ikke er så glad ved tanken om at skulle ud i tåge, men kaptajnen forsikrede mig at vi ikke forlod landet visuelt. Som sagt så gjort, og vel ude begyndte tågen også at lette, heldigvis. I de første par kast skete ingenting, men pludselig kom en havørred meget nysgerrigt efter mit blink. Den huggede flere gange og vendte lige foran os. Det var godt nok et andet syn, end når man står på kysten - jeg kunne helt tydeligt se den nøddebrune ryg på fisken over den mørke bund.

Hornene behøver jeg snart ikke omtale mere, vel? De var der i rigelige mængder og lader ikke til at forsvinde foreløbig. Jeg havde håbet lidt at de bare forsvandt som tågen gjorde det idag, men nej nej... de var overalt og huggede som de plejede også på alt. Dvs. der var en undtagelse hos Kaptajn Winther, idet han over hele dagen kun fik 2 hug og et horn med sin Coastwobler. Om hans wobler så også skyr havørred ved vi ikke. Men det må en gentagelse finde ud af.
Jeg var meget overrasket over at bunden ud for flere af de rev jeg plejer at fiske på, er ualmindeligt kedelig. Jeg ved ikke om jeg havde forventet store dybdeforskelle, rev og kæmpesten mv., men jeg havde ikke forventet helt flad bund uden afvigelser, som tilfældet var. Videre granskning af kysten må ske henover sommeren.

En tur langt til havs, et sats på lidt torsk gav intet resultat. Igen var dybden kun 10-13 mtr. langt fra land og igen havde jeg nok forventet noget mere. Men hvorom alting er, så fik jeg endelig sejlet på Sydkysten og selvom der var fyldt med horn og jeg kun havde en havørred mere efter, inde ved land igen, så var det fedt at være ude og prøve noget andet. Gentagelse følger, næste gang med flere fisk - altså havørred.

Vel i land, kunne landkrabben konstatere sø-ben og at lummervarmen ikke føltes over vand.
Tordensæsonen er på vej!

onsdag den 23. maj 2007

2007.05.23 Flade fisk

I søndags var vandet 15 gr. varmt. Eftersom vejret ikke blev dårligere frem til idag, var det ikke uventet at temperaturen havde fået et par nøk opad. Alligevel troede jeg at strømmen og eventuelle vandskift nok skulle bringe temperaturen ned. Men der stod 17 gr. på mit termometer, da jeg efter en times fiskeri ingen havørred havde mødt. Det eneste der markerede hvert kast, var hornfisk og atter hornfisk. De huggede og gjorde ved, så jeg overvejede at tage hjem efter den første time, men blev stædigt ved. Hornfiskene forsvandt også mere eller mindre ved 21.30 tiden, men de er aldrig længere væk end man lige kan kroge et par stykker i ryggen. Stol trygt på det! Så min aften gik med at vikle horn ud af line og krog.

En havørred skulle bare hugge, så ville jeg blive - desuden så det virkeligt lækkert ud på kysten - men der skete ikke andet end at jeg jokkede på en stor fladfisk, der efterfølgende forskrækket svømmede ind i mit ben og gav mig et chok. Jeg gik op og sad på stranden og spejdede efter fisk i 20 minutter, inden jeg gav op og kørte hjem.

søndag den 20. maj 2007

2007.05.20 Det virkelige liv

Så startede det virkelige liv igen. Slut med lang ferie, tilfældige fridage og fiskeri når jeg ville. Ind med vuggestue, børnesygdomme i alle former og farver (?) og nyt arbejde.

Fiskeriet? Ja, det har lidt de sidste par uger og der var efterhånden kommet synlige abstinenser frem, så det var med et stort smil på læben, da jeg igen kunne betræde Sydkysten. Nu er der måske nogle der har læst lidt i dagbogen og kender mit (k)ærlige forhold til hornfisken... de har så afholdt mig helt fra at fiske - men nu, i dag, i aften... nu skulle det være! Altså fiskeri efter havørred, naturligvis!
Vandet lå hen i en svag sydøsten vind og der var masser af strømkanter langs kysten. Det så bare hamrende fedt ud! Enkelte strømkanter havde desværre en masse tang med, som klistrede til blinket, men kunne man kaste udover dem, eller langs med dem, så var det hurtigt løst. Strømmen i sig, sørgede også for videre transport og så var der kun lige hugget der manglede. Og de kom da også, men desværre ikke fra de rigtige fisk. Man kan så sige at jeg ikke gik amok, idet hornene trods alt kun fulgte efter og huggede meget svagt. Faktisk fangede jeg ikke en eneste på ærlig vis, men krogede kun en i ryggen inden det rigtige hug kom. Det var et riffelskud uden lige, efter at have været vant til de lede horn. Havørreden var omkring de 40 cm. og i det flotteste sølvblanke skrud. Pyt med størrelsen, nu var der rigtige fisk inde, og jeg var et stort smil - Kasper Mühlbach der var kommet forbi, syntes også det var rart at vide at vi faktisk havde mulighed til andre fisk igen.

Desværre gik aftenen ikke som vores fiskefantasier havde planlagt, men det var simpelthen så fedt at være ude igen og så høre nattergalen hyle (gale?) i baggrunden. Yderligere et horn fik ved 23 tiden min krog at mærke, da jeg spinnede ind over den og udover et par følgere, som jeg ikke kun se hvad var, skete der ikke mere - men jeg tror på fiskeriet igen, hvis ikke det gode vejr fortsætter alt for længe til. Vandet var nemlig 15 grader varmt, allerede nu.

lørdag den 28. april 2007

2007.04.28 - 29 Blänkaren

Fiskekonkurrencen "Blänkaren"

Så var det tid til konkurrencen. Vi endte med 21 tilmeldte på bare 1,5 uge, hvilket er flot gået med så kort varsel!

Vejret så endda lovende ud flere dage i forvejen, men da solen stod op lørdag, lå Jim, David og jeg og sov. Det var måske dumt, hvis vi havde vist hvordan vejret havde tænkt sig at blive. Vinden tog bare til, og til og til og til... og så fra det behagelige hjørne øst og nordøst. Med andre ord, rigtigt dårligt vejr, og da solen også forsvandt og hornfiskene for længst var ankommet var der lagt i ovnen til en nedtur dag. Og det vidste vi ikke engang da vi endelig stod op og lavede kaffe.
Men ud og fiske op ad formiddagen - vi skal jo også nyde det. Kenn havde forlængst været ude, men intet fanget. Vi tog et par rev og konstaterede hurtigt at rygterne om horn var helt sande. Jeg hader virkelig hornfisk. Hvem har opfundet så irriterende en fisk? De er jo umulige at slippe for og da jeg gerne vil opfattes som en seriøs havørredfisker, Jim og David ligeså, så kunne vi ellers stå der og prøve at fiske koncentreret, konstant afbrudt af horn der huggede, puffede og gik efter blinkene. Så forsvandt solen også og vinden tog lige lidt mere til. Nye pladser skulle prøves, men alt vi fik ud af det, eller rettere alt jeg fik ud af det, var et stykke rav, 2 blink i samme tangbusk og et fladfisketackel. Nej, der var ikke dagen. Vi endte med at stå sammen med Anders og Kenn i Abbekås kl. 21 og indveje 0 fisk. Der var åbenbart andre der havde været ligeså "heldige" som os.


Søndagen så langt bedre ud. Østlig vind der ville vride til vest. Spørgsmålet var selvfølgelig om den ville gøre det nord eller syd om - eller om den helt ville forsvinde? Den gjorde faktisk det helt rette. Intet kunne være mere korrekt end at tage turen sønden om, og puste 5 m/s mod os, hvorend vi var på Sydkysten. Men hvad hjalp det? Vi fangede ikke en skid, for nu at sige det lige ud. Det så rigtigt godt ud, hvorend vi valgte plads, men der var enten kun horn eller bare ingenting at komme efter. Da klokken blev 13 skulle vi til indvejning i Abbekås.

Jeg havde regnet med 2 ting. Næsten fuldt fremmøde og fisk til indvejningen. Men for det første udeblev ca. halvdelen af de tilmeldte. Det var en lille streg i regningen. Så gutter; selvom det ikke stod i konkurrence "reglerne" så var konkurrencen ikke kun med mødepligt for dem med fisk. Det var ligeså meget for at mødes med de andre, så vi kunne få ansigt på hinanden. Intet er mere ærgerligt, end at sidde hjemme og forberede en tur og glæde sig til at affiske favorit revet, for dernæst at opdage det er optaget af en anden, hvorefter man må finde en ny plads. Men intet er mere glædeligt, end at opdage at det er en bekendt der fisker der, for nu kan man tillade sig i det mindste at gå ned og spørge hvordan fisket går - måske får du endda lov at fiske sammen med vedkommende.

Ting nr. 2 var antallet store blanke fisk. Det blev så til antallet blankfisk, og endte med, hvilke blankfisk? Der var simpelthen ingen der havde fanget noget. David og Henric var de eneste der havde haft havørred oppe, men de havde udsat dem alle. Dernæst foreslog Janne Besa at man kunne præmiere den der havde haft den største fisk efter. Vi valgte til sidst at trække lod om præmierne og blev enige om at næste års tur, ligger tidligere på året. Til gengæld havde vi et par rigtigt hyggelige timer i hinandens selskab. En stor tak til de fremmødte og til vores sponsorer, Sportfiskegiganten og Choice Hotels.

Da vi begyndte at bryde op, tog Jim, David og jeg på kysten igen. Det så endnu bedre ud nu, og måtte simpelthen kaste fisk af sig. Men endnu engang fik vi et knæk. Alt jeg opnåede var at se en kort og tyk hornfisk, nej vent... det var sgu en havørred... der var efter blinket. Jim oplevede det samme, og så blev vi enige om at stoppe hen ved 8 tiden.

De der hornfisk. Er der nogen der ved hvad de gavner? Hvorfor er der så mange og kan de ikke spise andre steder end kystnært? (NEJ!) Jeg var engang ude og trolle med Henric og Jim i juli måned. Netop som man tror at hornene er langt langt væk, så hugger de dæleme også på 30 meter vand langt ude i Østersøen. Jeg syntes der er for mange.

Forleden spurgte en eller anden gut på en hjemmeside om der var nogen der havde tips til at undgå dem. Jeg har et par her:
  • Fisk langsomt - det er ikke sikkert de ikke hugger og du går heller ikke helt fri af dem, men det minimerer absolut antallet horn på land.
  • Fisk tidlig morgen eller sen aften
  • Fisk i grumset vand. David og jeg erfarede idag at hornene var knap så glade for det grumsede vand. Kombinationen, langsom indspinning og grumset vand, gav ingen horn.
  • Sidst, men ikke mindst, bliv hjemme... men det er vist for nemt, ikke?

onsdag den 18. april 2007

2007.04.18 Konkurrence

Fiskekonkurrence 28-29 april
 

I samarbejde med Henric, Anders S. og Jonne arrangeres hermed fiskekonkurrencen "Blänkaren".

Der må fiskes på Sydkysten og Österlen og alle med fiskestang, det være sig flue eller spin, er velkommen at deltage i den gratis konkurrence, hvor der fiskes efter havørred og konkurreres på konditionsfaktor.

Fine præmier til første, anden og tredje plads, sponseret af Sportfiskegiganten
  • 1. plads; Gavekort på 500 kr. til Sportfiskegiganten + lidt blandet blink
  • 2. plads; Gavekort på 250 kr. til Sportfiskegiganten + lidt blandet blink
  • 3. plads; Blandede blink
Til største fluefangede fisk er der et fluehjul Strike SG78 i aluminium sponseret af Sportfiskegiganten. Hjulet kan ses på deres hjemmeside.

Derudover vil der være et weekend ophold for 2 personer incl. morgenmad på valgfrit hotel i Danmark, sponseret af Choice Hotels til den største fisk taget på spin.

Fiskekonkurrencen starter lørdag kl. 00:01 d. 28. april og slutter søndag d. 29. april med indvejning i Abbekås havn kl. 13:00

For dig der fanger fisk om lørdagen, er der delindvejning i Abbekås havn kl. 21 om lørdagen.
Vi har grill med søndag, så tag du noget mad med.

Tilmelding til undertegnede senest 27. april kl. 20:00 via kontaktsiden under links.

Vi glæder os alle til at se mange deltagere.

MVH
Henric, Anders S., Jonne og Anders DK

søndag den 1. april 2007

2007.04.01 - 08 Listerlandet på en uge

Påske = fisketid. Jeg skal i en uge, kun tænke på hvilken farve søm eller snaps der nu skal på, sådan cirka.

Søndag 01. april

Jeg ankommer i meget stille vejr, og stiller mig ud på startpladsen for ligesom at komme ind på fiskeriet. Jeg syntes det er meget anderledes end det fiskeri jeg dyrker på Sydkysten, men kan ikke helt forklare hvori det ligger. Førstedagen bliver nuldagen, og jeg er ikke specielt overrasket. Vind er der ingen af og vandet ligger helt stille og klart hen. Jeg er forvirret og gemmer den opsparede energi (jeg har jo ikke fisket i et helt døgn) til om mandagen. Desuden er der ingen der vil tro på mig, hvis jeg på denne dag ringede og fortalte om en superfisk, vel? David var ihvertfald ikke til at narre, og så tog vi hjem fra kysten, Lotti, Christian og jeg.

Mandag 02. april

Igen er vejret slet ikke til at fiske i. Det er diskovejr, og vandet er om muligt endnu mere roligt, end dagen før. Jeg tænker på hvordan den forgange uge måtte have været. Østlig vind og solskin - kanonvejr på Lister, og så nu... ingen vind og spritklart vand. Over middag kommer en yderst let brise og Lotti og jeg kroger hver vores blanke undermåler. Turens første fisk er på land, og så er lidt af presset taget af. Dog sker der ikke mere, før vinden endelig kommer og rifler vandet lidt, sammen med lidt bølger. Langt ude ser jeg fisk i overfladen og kaster lige nøjagtigt derud, hvorefter jeg har hug. Endnu et hug, udløser reaktionen jeg venter på - fleks på klingen, og så fighter jeg en rigtig fed målsfisk ind. Den vælger at ofre sit seneste måltid foran mig, hvorefter jeg sætter den ud igen. Tobisen daler til bunds og jeg fisker den op. Udover at tobisen er stor, sidder der noget i munden på tobisen - og for anden gang i mit liv, har jeg fanget "fødekæden". Denne gang ikke en tangloppe, men en hundestejle (Om hundestejlen havde noget i maven ved jeg ikke)
Mens dagen går på hæld og Lotti og Christian vil på andre pladser, vælger jeg at blive i den tiltagende vind. Desuden har David meldt en tidligere ankomstdag end først antaget, så hvorfor bytte plads med kun en times fiskeri tilbage? Et udmærket valg, viste det sig. Lotti og Christian går tomhændet hjem fra den nye plads, jeg har fanget 7 da dagen er omme, med den største på 2,7 kg. Maven var proppet med hundestejler.

Tirsdag 03. april

Til gårddagen skal det lige med, at Lotti og Christian også fangede fisk, og desuden havde gjort det inden jeg kom. Det kan man vist læse om på deres fiskedagbog?
David er tændt på at komme ud og afsted med os i et noget broget vejr. Nordlig vind og skyfrit. Ikke lige den fede. Senere trækker en front forbi, og lægger skyer på. Det er koldt og trist havørred vejr, hvilket dagens "fangster" også tydeligt viser. 2 havørreder og igen er det kun de små der er ude og lege.

Onsdag 04. april

David og jeg er trukket i arbejdstøjet. Der skal fiskes og fanges. Der skal fanges en del, faktisk! Endnu en dag går på kysten. Vi kaster og kaster og hiver vores blink ind i højt tempo, mens vi funderer over hvor langt vi kaster, hvor mange gange vi kaster og hvor mange kilometer vi f.eks trækker ind på en dag. Vi kommer ikke videre i regnestykket, men en dag skal vi lige prøve at regne den ud. Dagen ender med en enkelt fisk, og gæt selv om den er blank og lille.

Torsdag 05. april

Arbejdstøjet er på igen, og da dagen åbenbart skal blæse væk beslutter David og jeg os for at søge lidt om på læsiden. Endelig ikke fralandsvind, men ihvertfald lidt læ hvor der stadig er gang i vandet. Den slags pladser finder man næsten altid på Lister uanset vindretningen.
Tænk engang... da dagen er omme har vi fanget 16 havørreder! Ikke en af dem var stor nok til at følge med hjem. Jo, der var da nogen på op mod 55 cm. men hvor er de rigtigt store? Dem på 65 cm. og opefter? Vi mødte masser med fisk. De kom med en halv times mellemrum forbi vores plads, og så var det ellers om at kaste langt. Mange huggede nemlig rigtigt langt ude, enkelte helt inde under stangtoppen - men det er kun små fisk.


Fredag 06. april

Vi havde en rigtig forvirret dag idag, David og jeg. Vi troede måske vi havde lidt styr på fiskene, ovenpå gårddagen, men sjovt nok lærer vi ikke af erfaringen. Straffen var at sove for længe, fiske for lidt på den plads, der senere gav fisk til 2 af vores bekendte og samtidigt blive overmandet af hele 11 tyskere og belgiere der af en svensk guide blev styret ned på netop vores lille rev. Mega tasker med fiskegrej blev slæbt til vandet, og så stod 3 af dem 15 meter bag os og begyndte på deres yndefulde kast. Alt sammen ledet af en eller anden ****guide, der absolut ikke så nogen anledning til også at guide vores naboer syd for grænsen ind i lidt etik og almen opførsel på en fiskeplads. David og jeg blev sindsygt sure, men gik derfra uden at sige en lyd.

Fiskepladsen fra igår så anderledes ud, men vi troede i naiviteten at vi måske kunne overliste en fisk eller 2. Straf igen. Endnu en plads blev prøvet og igen faldt hammeren hårdt. Til sidst endte vi på en af vores fælles favoritter. David så lyset, og havde en fisk bag blinket. Vinden tog underligt i mit næste kast og førte mit blink over mod hans plads, hvilket resulterede i et hårdt hug. Revets konge havde taget sømmet hårdt. Den faldt af efter 10 sekunder, og jeg stod med en tabt 45 cm´s fisk. Den med revets konge, vender jeg tilbage til.

David fiskede i stenene og da han endnu engang fik "hug" af en sten grinte jeg af ham - selvom han undrede sig over "hugget", da han kastede uden om stenene denne gang. Sekundet efter eksploderer vandet foran ham og stangen krummer helt sammen, og en meget stor fisk tager et brutalt udløb. Dér var den! Endelig en fisk man kunne snakke om. En rigtigt tung fight var igang og jeg væltede over til David for at styre ham mod land, da hans blik var fast rettet mod fisken. Da opdagede vi at fisken desværre var brun - den var ikke sort, men brun og lignede mest en opgangsørred, men hold kæft hvor den var stor. Den havde en mega halefinne og var tyk som en underarm ved haleroden. Jeg ville have fighten på billeder, men netop som jeg gik ind efter kameraet, røg krogen ud. Ikke at David var sur, men det var ærgerligt ikke at have haft fisken tættere på, for vi anslog den til mindst 7 kg.
Ved hjemkomsten til huset var den endelige straf, at gå ud på det lille hus, for at konstatere at der lå 2 blankfisk på gulvet. Lotti ville lige overraske os og havde gemt dem. 2,5 og 3,25 vejede de flotte fisk.

Lørdag 07. april

Revet vi forlod i arrigskab igår, havde givet fisk til de 2 andre danskere, Jim og Michael og vi stod derfor på pladsen om "morgenen". Det så hamrende godt ud og det kunne kun være idag vi skulle tage en af de gode. Men ak... en hel dag med fuld hammer på, og en enkelt lille revkonge var alt der var oppe og vende. David var kortvarigt på et andet rev og fik dér en blank på 2,5kg. Imens kæmpede jeg og Michael os igennem revene igen og igen og selvom der var fisk inde, der nonchalante gik bag vores blink, ville de absolut ingenting. Meget mærkelige fisk, der giver meget mærkelige fiskere - for vi bliver jo helt skæve i hovederne af alle de fisk der er inde og ingenting gider. Pludselig tror man at alt man gør er forkert. Det der virkede igår, dur ikke idag osv.

Søndag 08. april

Sidste dag og selvfølgelig vender vinden mod syd. Den med revets konge er en kort lille ting. David og jeg har flere dage i træk fået en fisk indenfor de første 10 kast og derefter er alt dødt. Samtlige fisk har været små blanke og de er derfor døbt til konger på revet, fordi de tilsyneladende jager alt andet liv væk. Således også idag, hvor det var mig der tog revkongen i de første kast. Dernæst dødt... et strømskel kom nær land efter halvanden time og jeg havde pludselig en følger der ikke var helt lille. Den er inde 2 gange og hugger endda lige foran mig, og så sker der bare ikke mere. En sms væk, står Jim og Michael og har mere gang i fiskene. Vi beslutter at køre over til dem for at hygge os og David tager sig af revkongen på den nye plads.
Pludselig kommer der gang i fiskeriet og en af de andre tager hurtigt i rap, 3 fisk. Han har desuden en stor følger, og så står vi 4 mand og kaster på revet. Det bliver til et par fisk til, men ingen af de store ville lege.

En listerlandstur, som dette år gav rigtigt mange, men skuffende nok utroligt små fisk. Vi har anslået at vi 4 nok har landet over 80 fisk på en uge.

lørdag den 31. marts 2007

2007.03.31 Öringens dag

Idag var det Öringens Dag. Det er Skånska Kustfiske Klubben der afholder konkurrencen hvor det er fiskens kondition, der konkurreres på og ikke "bare" vægten. Jeg syntes det er en god konkurrence form, for alt hvad der hedder slanke fisk er bortsorteret inden indvejning. Det må dog være mærkeligt at stå med en 7 kg´s blankfisk og se den blive pillet ned af en tyksak på 55 cm - men den slags sker jo heldigvis så sjældent og idag var vist ingen undtagelse.

Jeg startede med at stå sent op og tage den forkerte bil til vandet. Fruen ringede og mindede mig om at jeg skulle komme hjem og bytte bil. Så senere endnu, stod jeg ude på kysten og mødtes med Kenn. Vi var helt alene ude! Altså, helt alene på kysten... hvad sker der? Kanonvejr og vand og så er der ingen ude, netop som jeg lige har skrevet om de hjorder af folk, der var ude sidste weekend. Dagen forløb faktisk uden en eneste anden fisker på vores rev, udover Kasper og Peter der kom forbi, på opfordring.

Efter 10 minutter står Kenn med flex på klingen. Jeg når lige at se en blank side vende, før jeg har fisk efter - i mit andet kast. Den hugger og forsvinder. Der går et par minutter og så står jeg med fast fisk på. En blankfisk på målet er oppe og hilse på. Overvejede om den skulle med, nu det var konkurrence, men jeg antog at de fleste fisk der måtte komme ind idag, nok holdt en bedre kondition. I kastet efter ser jeg en fisk mellem Kenn og jeg - mit blink er halvvejs ude og selvom jeg mest har lyst til at hjule det ind, lader jeg være. God idé, for da jeg er ved at være inde, kommer fisken på fuld tryk og hamrer på mit søm. Først vælter den fri af vandet og så tager den et langt udløb. Efter en god fight med tryk på, kan jeg hive en flot blankfisk op af vandet. Den er som den jeg tog igår, lidt slank i forhold til dem jeg plejer at tage, så denne får lov at svømme videre. Vægten ville nok have stoppet omkring de 3 kg.

Helt ude i kastet får jeg fisk igen. Endnu en blank er oppe og genvinde frihenden, og så bliver der lidt stille en halv time. Imens ringer Peter og fortæller at han er på vej til mig med sin kajak og Kasper vil også forbi.

Da Peter ankommer, bruger han en halv time på sin kajak. Imens møder Kenn og jeg dagens anden omgang fisk. 2 gange fighter vi fisk på samme tid. Der er bare gang i den, og udover dem vi fanger, har vi også følgere og ser fisk oppe i overfladen. De jager garanteret tobiser.

Dagen ender på 6 blanke, hvoraf de 4 var over målet.

Da jeg sidder på stranden og ærger mig over der ikke var nogen af de rigtigt tykke, ringer Henric og spørger om jeg er på vej til indvejning. Næhh.. det er jeg ikke, for jeg har ingen fisk med og der er langt til Vik fra Sydkysten. Men jeg burde nok på det tidspunkt have anet at jeg skulle have taget bare een af de fisk, jeg fik idag... Henric fortalte nemlig at de fisk der var indvejet, alle var afvist (fulton under 1,00), og jeg havde i timerne forinden stået med 4 der var godkendt i alle ender og kanter. Surt, men sådan er det bare - jeg havde haft et par fede timer på kysten i godt selskab, og det er også godt!

fredag den 30. marts 2007

2007.03.30 Blankt igen

Hvis nu man havde muligheden for at vælge, så ville jeg nok have valgt at afslutte marts, som jeg gjorde det idag.

Jeg valgte det bare ikke, jeg gik tilfældigvis lige ned i det, og sådan er fiskeriet altså også. Der er nemlig et par personer, der ikke fandt mit fiskeri så passende i dag.

Ronni kom til Skåne i søndags, hvor jeg også ville have været ude, men da jeg modtog hans sms om 25 mand ude på et rev, valgte jeg at bliver hjemme. Der skal ikke meget til... altså, før folk kommer ud. Sol, let vind og lækkert vand - så er alt åbenbart optaget? Står du tidligt op? Ligemeget, for der er helt sikkert en der gerne vil fiske hvor du gør, og derfor vader ud ved siden af dig - uden at holde afstand. Jo, Ronni oplevede det også, så nært som 8 meter tillod den ny-ankommede fisker at holde som afstand, der endda begyndte at kaste over Ronni´s line flere gange. Det er bare alletiders at vi lystfiskere begynder at opføre os som bilisterne på vejene!
Godt gået gutter - I har gjort lystfiskeriet lidt "sjovere". Hobbyen hvor man helst skal væk fra idioterne på vejene, stress, larm og jag...

Ja, jeg er en sur gammel mand, og jeg fatter bare ikke hvordan folk kan tænke at det er helt ok at vade ud hvor de lyster, når pladsen er optaget.

Nå, det kan der skrives meget om. Jeg kom fra Ronni, der om mandagen, sammen med sine gutter fiskede på hver deres forskellige pladser og fik fisk. Mange fisk endda. 15 fisk til Ronni, hvoraf de 14 var blanke - jeg læste på Kustfiskedagboken at der ikke skete en skid på Sydkysten, men kan nu afkræfte dette. Der var vildt gang i den og der var der også tirsdag, såvel som onsdag og torsdag. Bare ikke idag, hvilken var den eneste dag jeg havde tid til at komme ud og fiske efter arbejde. Efter en uges ferie i Nordjylland og en uges arbejde for at være præcis - og med daglige rapporter fra Ronni - var meldingen da jeg kom hjem; "Ingen fisk. Fladt vand og nul aktivitet". Selv Urban og Johan skrev at der intet skete, og der stod jeg og var kommet tidligt hjem, fordi jeg skulle ud og fiske. Men ud ville jeg, for det så alt for lækkert ud langs kysten på vejen hjem fra jobbet.

Jeg forstår ikke hvad de andre har ment med fladt vand, men vinden måtte være taget til i løbet af eftermiddagen, for da jeg steg ud af bilen stod stod der "fiskevejr" i panden på mig. Ronni og resten af Fyn sad og drak pils i deres hytte, men ville komme ud og fiske - imens gik jeg i vandet og var utålmodig allerede i andet kast, over at jeg ikke havde fisk på eller bare efter. På vej langs revet i de følgende kast voksede utålmodigheden, og dig der kender kysten ved nok godt hvad man mener, når man siger det bare stinker langt væk af fisk? Det bare havde at give fisk, og det kunne slet ikke gå stærkt nok. Men jeg skulle kaste 8 gange før jeg i nedslaget fik fisk på. Den sad faktisk på, inden jeg strammede op, og op kom en blank på omkring 50 cm. med et par mega bidmærker i siden. Jeg kan kun gætte på sæl, for så mange gedder har vi heller ikke på Sydkysten.

Nå, fisken blev selvfølgelig genudsat og i 10.ende kast huggede det så igen helt ude. Denne gang et godt hug, hvorefter en blankfisk gik helt fri af vandet, og derefter bare væltede rundt fuldstændigt vildt. Den slags mareridtscenarier hvori man mister fisken en 7-8 gange. Men den blev på, selvom jeg slet ikke kunne styre den de første par sekunder. Jeg anede simpelthen ikke hvad den foretog sig, andet end den sprang og væltede rundt i vandet, og det var altså ude i enden af kastet og jeg blev da hurtigt godt nervøs, idet jeg kunne mærke lidt vægt i fisken. Men den kom med ind, under protester i form af hidsige små udløb, rullen i overfladen og lidt "gå-til-siden" ganske vist, og en små 5 meter fra mig, startede det hele som det begyndte. Igen rullede mareridtet forbi med krogen der løsnede sig, eller fisken der sprang linen og jeg tænkte et farvel til fisken, for den var temmelig vild, men uden handsker kunne jeg til sidst håndtaile fisken og gå ind med den i favnen.

Nu manglede jeg en fotograf, bare... Ronni var fuld, fordi deres øl havde taget overhånd og var blevet til flere, og de andre jeg vidste var ude tidligere på dagen, var alle taget hjem. Kenn, min redningsmand, sad "kun" midt i aftensmaden med konen og børnene på denne pragtfulde fredag aften og ville gerne komme forbi og forevige fangsten. Ham skylder jeg en stor tak!

Inden Kenn kom frem, og efter jeg gokkede fisken, gik jeg ud på pladsen igen, da jeg antog det var en stime jeg var dumpet ned i, og således opnåede jeg at få 3 fisk på et kvarter. Den sidste, endnu en blank, og denne omkring 2 kg. røg tilbage i suppen. Da Kenn var gået, fiskede jeg ikke så meget. Jeg havde lis´som opnået det jeg skulle for idag.

fredag den 16. marts 2007

2007.03.16 Kast ud eller kast op

Da jeg fik min hjemmeside, var det med en klar hensigt om altid at være ærlig når jeg skrev.
Det er derfor med røde ører, jeg må gå til erkendelse om dagens fisketur.

David er på besøg og når vi gæster hinanden er der altid alkohol indblandet - i rigelige mængder. Jeg gør en lang historie kort og kan fortælle af torsdag aften blev til fredag og at jeg, meget ulig mig, gik piv stiv i seng. Vågnede med knaldende hovedpine og tog ud og fiske med friske David. Det er den tarvelige fordeling, vi alle er udsat for engang imellem. Pinligheden opstår i det øjeblik jeg befinder mig i vandet... da brækker jeg mig. Det gør jeg sådan ca. 7-8 gange, endda mens jeg fighter fisk, den ene af gangene!

Jeg havde med andre ord, en lorte start på dagen! Efter at have tømt maven og fyldt den med en stærk korv med mos, som om det skulle hjælpe, føler jeg mig lidt mere frisk og går i baljen på et nyt rev, sammen med David. Vi affisker revet og får på samme tid, fast fisk på fra samme plads. Vores fight med hver vores fisk tager åbenbart for lang tid, for da vi kaster igen, er fiskene væk - vi antog at vi ramte en lille stime, idet det sjældent sker at vi får fisk på samme tid, samme sted og på samme afstand.

Længere omme på revet ligger nogle gode sten der ofte holder fisk. Ingen undtagelse idag, og vi tager hver vores fisk i skumringen. Sikke en lortedag, for at sige det ligeud. Jeg drikker aldrig mere... lad os så se hvor længe det holder?

Det lader til at vi skal have vinter et par dage. Jeg tror slet ikke på den slags negative vejrskift, så nu bliver det en velfortjent pause et par dage, eller så længe kulden og den hårde vind står på.

torsdag den 15. marts 2007

2007.03.15 Som forventet

Fiskeriet har taget lidt hårdt på den gamle mands krop. I baghovedet var at jeg senere på dagen skulle hente David og vi dermed skulle ud og fiske 2 dage i træk. Derfor tillod jeg mig at tage den med ro og var kun ude 2 timer. Egentlig skulle jeg være blevet hjemme, fordi klokken viste 15 inden jeg kom ud af døren - ja, jeg sov længe og lavede ingenting inden.

Et besøg hos Per-Olof i Fiske & Sportboden i Ystad gav mig lidt nye snaps forsyninger, og så var det ud på kysten i de 2 timer der var tilbage. Grumset vand, store bølger og efter bare 10 minutter, ringer Lotti og snakker i en halv time. Jeg havde nu ca. 1 time at fiske i, og David ville også snart komme... hug helt ude i kastet og fast fisk inden havstokken brusede. En farvet fisk fik lov at svømme igen og så tog jeg hjem.

Fiskekassen kunne gemmes til en anden dag, hvor den skal fyldes op med fede 5 kg´s

onsdag den 14. marts 2007

2007.03.14 Syd eller øst

De sædvanlige billeder af skyer og sol og vand og sten og tang og blink og grej og den slags faldt knapt i min smag at lægge ud. Jeg overvejede at tage et billede af noget utraditionelt og ikke-fiskerelateret, men heller ikke dér fandt jeg noget og hvad skulle det så være, i så fald?
Nej... ikke den slags du!

På rev 1 var jeg alene, hvilket egentlig ikke burde være en overraskelse her i midten af marts. Det så faktisk godt ud, men der var noget der fik mig væk. Jeg troede ikke på det - overhovedet. Der lugtede simpelthen ikke af fisk. Det gjorde der på rev 2 til gengæld. På vejen dertil stoppede jeg flere gange undervejs, ja jeg vendte sågar bilen i rådvildhed over hvilken plads jeg skulle fiske på. Det sker godt nok sjældent for mig, vil jeg gerne påpege, men sådan blev dagen. Det vidste jeg bare ikke endnu. Nå, rev 2 var ikke i bedste tilstand. Store bølger rullede skævt ind og vandet var grumset. Det, sammen med en strid sidevind, gjorde fisket besværligt, men i første kast var der hug helt ude. Efter et par kast, fast fisk og oppe og vende var en blankfisk under målet.

Herligt vejr, trods alt. Solen var på og hue og handsker var ikke påkrævet. Flere hug afslørede flere fisk i vandet, og der gik ikke længe før der sad endnu en på krogen. En helt blank nedgænger, endda med helt hvid bug, blev genudsat. Der manglede bare sul på kroppen, så kunne man ikke se den havde været på leg, så april bliver nok ret interessant, med tanke på hvor flotte mange af sortfiskene er allerede nu.

Og nu kommer så dagens dumhed. I min rådvildhed over hvor jeg skulle fiske, og efter en fisketom time på rev 2, indbildte jeg mig selv at Österlen kunne være stedet. Som om.... der var for det første temmeligt mange ude og fiske og desuden var vandet spritklart og ret stille. Hvad fanden skulle jeg derom for? Men nu var jeg der og kunne ligeså godt få noget ud af det. F.eks fik jeg fisket ret meget. Faktisk i 5 timer på en del rev, uden så meget som skyggen af en fisk.

Imorgen bliver jeg på hjemmebanen!

mandag den 12. marts 2007

2007.03.12 Forårstakter

Det var vist nok årets første rigtige forårsdag idag, ikke? Solen varmede rigtigt og jeg kunne fiske uden handsker og hue, og stadig have det rart. Sydkysten fik besøg, idet min far skulle hjem over middag og en tur til Österlen derfor ville være uforsvarlig i fisketid - og så står jeg heller ikke så tidligt op, at vi er der til solopgang, når jeg har fisket 4 dage i træk forinden, men jeg kunne jo også sove ekstra roligt i nat.

Og det bliver så en af de eneste gange jeg bruger en smiley i mine tekster. De er ok andre steder, men her hersker der helst ro og orden, tror jeg nok.

Altså, Sydkysten og 6 m/s fra syd og solskin. Kanonlækkert vejr, og fisk på første plads. Linus kom forbi efter affiskning af en anden plads. Han havde fået (og genudsat) en sortfisk i virkelig flot stand. Vi vadede 3 mand ud på revet og med det samme var der som sagt en følger i mindre kaliber. Dernæst havde min far fisk på et øjeblik og så tog jeg en sortfisk på klods hold. Linus ville grille pølser og min far og jeg snakkede om at følge med og så tage hjem, men så skete det - årets første mindre stime kom forbi i 10 minutter. Lige pludselig var der fisk "overalt". Vi havde følgere og hug, fik fisk og mistede fisk. Desværre var der kun en stor fisk i den lille stime, og den gik lige bag min fars blink, huggede og forsvandt i et stort hul i vandet. Der skal noget til at imponere ham - det her var klart en af tingene, men fiskene forsvandt hurtigere end vi nåede at kaste og dernæst blev vi nødt til at tage hjem.

Fruen forstod udmærket godt det smil jeg havde på læberne da vi kom hjem. Hun grinte også kun da fiskegrejet blev båret over i min "fiskebil" og jeg satte mig ind, efter at have tanket vand op. "Farvel igen - vi ses i aften og spis bare inden jeg kommer".

Men erkendt, træerne vokser ikke ind i himlen. Tilbage på pladsen mødte Linus og Marcus også op og mens Marcus og jeg talte et par minutter, gik Linus ud og fik med det samme fleks på klingen. Jeg tænkte bare... nu, NU sker det. Vi får fisk resten af dagen, men ak... Trods en ihærdig indsats fik jeg kun 1 blank undermåler og en sortfisk, og havde 2 følgere, endda på en gang, og så skete der ikke mere.

søndag den 11. marts 2007

2007.03.11 En af de fede

Først og fremmest håber jeg der var et par af de faste "lyttere" der læste mine linier igår. Specielt den sidste kolonne. De er ikke redigerede, hvis der er nye besøgende, men det kan jeg jo sagtens sige.
Inden jeg idag knaldede blankfisken, gik jeg, som jeg plejer og tænkte over hvad jeg skulle skrive på dagbogen. Egentlig så vil folk jo helst se masser af store blankfisk de kan bygge deres drømme på - de vil have drabelige historier om lange fights og læse om fisk i stimer, der bare venter på at hugge netop deres blink. Men i virkelighedens verden fungerer det ikke sådan. Ihvertfald ikke der hvor jeg kommer fra og desværre slet ikke på min hjemmeside.

Vi kan sætte forskellige fiskere op mod hinanden, alternativt op med hinanden, om du vil. I bund og grund er vi ude og fiske fordi det er det vi kan lide. Indgangsvinklen er forskellig, men eftersom dette er min hjemmeside, vil jeg starte med ego. Jeg fisker fordi jeg syntes det er sjovt, og jeg er villig til at stå næsten en hel dag på samme plads, fordi jeg tror på det. Måske er det derfor jeg ikke fanger så mange fisk? Jeg kan også skifte plads, som jeg skifter bleer på min datter, men generelt set giver det ikke meget mere. Jeg fisker med blink og helst kun det. Jeg fisker med de samme blink og endda i de samme farver, tit og ofte. Er det godt eller skidt?


Som modsætning tager vi de fynboer jeg mødte idag. 3 gutter, hvoraf de 2 kom med buldo og den tredje med spin. (buldo flådende var "absolut sidste alternativ" iflg. dem selv) Min far og jeg havde stille og roligt, sådan som vi foretrækker det, affisket et rev vi kender. Den ene af fynboerne gik ud til en spids og fiskede mens hans gik, imens de 2 andre tog en gåtur langs kysten, for at fiske deres pynt af. De fangede ikke noget, erfarede vi senere. Men dæleme, de var effektive. Jeg tvivler ikke et øjeblik på at enhver fisk i omegnen af deres grej, havde smagt på sagerne!
Det er også en måde at gøre det på. I den forbindelse er jeg nok temmelig kedelig, idet jeg sagtens kan fiske det samme rev af, 2 gange og retur. Det har også tit givet fisk, men mest af alt, kendskab til pladsen.

Hvorom alting er, handler det oftest om at fange noget - det kan de færreste benægte, men i ovenstående sammenhæng kan jeg godt leve med ikke at fange 100 fisk på 4 dage. Men det var hvad fynboerne var oppe på! Det er imponerende, og giver 10 fisk pr. mand - fordelt over 4 dage. I deres fryser lå dog "kun" 8 fisk, med den største på 3,7 kg., tror jeg de sagde.

Jeg vil egentlig ikke sige noget med ovenstående, jeg resonerede bare lidt over hvordan vi fisker.
Har en anden kammerat der kan stå på den samme sten en hel dag lang og bare kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og.... "PAS PÅ!" Råber jeg til min far. 2 rådyr står inde i vejkanten og glor på os. Det er den slags dyr der altid skal lege kylling, når man kører bil. Der er lige en der skal spille smart og springe ud på kørebanen, men heldigvis ikke idag. 2 kilometer længere fremme ser vi begge pludselig en ko krydse vejen. Da lygterne rammer den, er det ikke bare en ko, men en megastor elgko. Sagde du kylling? Det har jeg aldrig set så sydligt før. Jeg fryder mig over synet og dagen som helhed.

Vi startede på Sydkysten, hvilket hurtigt blev for meget af det gode, pga. grumset vand og store bølger. Vinden tog yderligere til og vi indfandt os istedet på Österlen. Jeg, med sure miner, fordi der som oftest er proppet med folk og det er bare ikke min defination af fiskeri. Men hvor mærkeligt det end lyder, så var det på forhånd udvalgte rev, fuldstændigt tomt? Vi havde ellers set rigeligt med folk ude, men i ro og mag kunne vi vade i vandet. Allerede i andet kast fik jeg en blank på målet som fik friheden efter lidt plaskeri. Et kvarter senere huggede det hårdt på ADK blinket og en hvid bug rullede i bølgen. Jeg troede i et par sekunder at den blanke i bedre størrelse var hjemme, men efter et par minutter var årets anden sortfisk oppe og få krogen ud af munden. Krogen, som jeg øjeblikket efter, begravede dybt i min tommelfinger. En gentagelse fra sidste år? Nej, for i år kunne jeg ikke få den ud. Jeg prøvede endda at tage fat i krogen med tænderne og trække den ud, men lige lidt hjalp det. Da jeg er højrehåndet og krogen sad ved neglen på højre hånd, var det ikke sjovt at forsøge at få peangen op af min venstre brystlomme på jakken. Men det lykkedes og med lidt "doktor" snilde, kunne jeg rive krogen ud - behøver jeg at sige av? Den var begravet helt ned til rundingen. I sådan et tilfælde er det godt at fingrene er kolde. Det var først da de blev varme jeg kunne mærke det jeg lige havde lavet.

Solen forsvandt bag et meget tæt skydække. Fiskene forsvandt også. Der skete ikke en skid, og så mødte vi de føromtalte fynboer, da vi spiste vores mad ved 15 tiden. Far og jeg talte om at køre videre, men kunne ligeså godt blive og fiske igennem. Det er så vores måde at gøre det på. Hvorfor bruge tid i bilen, når man tror på pladsen?

Vi gik på andre rev og det så bare hammer lækkert ud, men der skete bare ingenting. Solen kom endda frem... Og det er her, Ronni, at jeg sender min sms til dig, minutterne inden jeg endelig får fisk på. Som der står, så skriver Ronni en sms og spørger hvordan det går, og fortæller at også han vil ud NU. Jeg kan fortælle at jeg står i bamsevejr og fanger ingenting. Skifter blink (snaps) og går ud og prøver revet igen. Efter et par kast når jeg favoritstedet og laver spinstop og så sidder den dér. Et tungt hug og lidt plasken, men der er dybde i. Fisken tager et heftigt udløb og jeg ved nu at den er blank og ikke helt lille. Fisken er oppe og vende med bugen mod mig og går derefter mod venstre mens den tager lidt line ud. Den er rigtig hård at presse! Pludselig stopper den og går til højre istedet. Det kan jeg ikke lide, for hvis krogen sidder yderligt, så er det ikke en særlig fed manøvre, set med mine øjne. Endnu et råt udløb og så springer den. Igen tager den en tur til venstre, men kommer nu tæt på mig. Jeg ser den første gang da den vender foran mig og så skal jeg indad - helst omgående, men over sten og tang er det ikke nemt. Heldigvis ser jeg slet ikke krogen i kæften på fisken og efter at have gået tur mod land, kan jeg sikkert håndtaile fisken og bære den op.

En fantastisk fight med en smuk blanko på 4,6 kg. og 68 cm. Fulton 1,46.

lørdag den 10. marts 2007

2007.03.10 God planlægning

Min far er kommet på besøg, fordi han mener at vi sammen skal fange fisk - det er åbenbart bankfolkenes version af, "at jeg kommer og fanger dine fisk" mens du får lov at fiske på de dårlige pladser, min søn.

Sådan blev det i hvert fald, da vi indfandt os på kysten, pappa og mig. Jeg placerede mig strategisk dårligt, for selvfølgelig skulle den gamle have lov at fiske fra den bedste sten. (Linus: Rokkestenen) Og der skulle kun 3 kast til, før min far havde fast fisk. En blank på målet var oppe og vende og fik friheden efter besigtigelse. De skulle altså være lidt større, bestilte far. Ok... vi fortsatte på den mennesketomme kyst (!) og fandme... mens jeg stod og legede med line kludder, så fik pappa en til. Denne, en sort røg tilbage, og nu skulle rokkestenen ikke ligge alene hen! Jeg strøg derud, efter at have fået rodet linen op og fik fisk allerede i tredje kast. Desværre en sort, men i virkelig flot kondition. Kastene efter afslørede at de var på plads, men huggene ebbede hurtigt ud og så gik den dag, uden så meget som et hug mere. 20 minutters fiskeri havde kastet 3 fisk af sig og et par hug, og så døde det bare.

Men en ting ved jeg nu! Ferien er ikke dårligt planlagt - det er ved at være tid! Tid til at fange mange fisk, og jeg håber ikke at jeg med denne linie tager munden for fuld, for det lugter fandme af fisk derude... mange fisk!